Slået ned: Nu er der godt nyt

Den tidligere 'X Factor'-deltager er meget tilfreds med politiets arbejde

Her ses Sigmund Trondheim efter overfaldet. Foto: Privatfoto
Her ses Sigmund Trondheim efter overfaldet. Foto: Privatfoto

- Politiet har fundet gerningsmanden, og det er jeg super glad for, siger den tidligere 'X-Factor' deltager Sigmund Trondheim til Ekstra Bladet.

15 september, klokken lidt over tre om natten, blev sangeren slået i ansigtet på natklubben Chateau Motel i det indre København.

Det skete til et event for homoseksuelle, og sangeren måtte efterfølgende tilbringe resten af natten på Bispebjerg Hospital.

- Pludselig var der en gruppe, der kunne genkende mig, og så kom de over og begyndte at genere mig. De råbte blandt andet, hvorfor der var så mange bøsser her, og så svarede jeg, at de skulle fise af, udtalte Sigmund Trondheim dagen efter overfaldet til Ekstra Bladet.

Se også: Forslået Sigmund undrer sig: - Hvordan kunne han slippe væk

Sigmund var ikke helt tilfreds med sin tredjeplads i X-Factor.
Sigmund var ikke helt tilfreds med sin tredjeplads i X-Factor.

Glad for politiets arbejde
Efter overfaldet var Sigmund overrasket over, at det kunne lykkes gerningsmanden at slippe væk. Men i dag er han glad for politiets arbejde, som han kalder 'meget seriøst'.

- De har været ude hos mig, og de har kørt det så godt, siger 24-årige Sigmund Trondheim, der har fået offertilbud, erstatning og advokatbistand.

Københavns Politi bekræfter, at de har sigtet en 20-årig mand for vold. Anklagemyndigheden vurderer nu, om der skal rejses tiltale.

I voldssager bliver det først vurderet, om der er tale om såkaldt en hatecrime, når der er rejst tiltale.

Se også: Slået ned: Spær ham inde!

Skal møde den sigtede
Da overfaldet lige var sket, var Sigmund klar i mælet, da Ekstra Bladet ringede. 'Idioten skulle fanges og spærres inde,' fortalte han.

Men inden da, har han takket ja til at møde den sigtede.

- Det bliver meget angstprovokerende og nervepirrende. Jeg ved ikke, om jeg har modet til det. Jeg håber, at jeg kan få ført en menneskelig dialog med ham, siger Sigmund.

Det blå mærke, som han har haft siden overfaldet, er ved at være væk. Men arret vil blive der for livet.

- Det tager jeg som et tegn på, at jeg er en rebel, siger Sigmund, der har udgivet en sang med samme titel. Han arbejder lige nu på et 'julehit'.

Se også: Udelukket efter 'racistiske' udtalelser: 'Det er usmageligt'

Skærm

Mest læste i flash!