Sladderkonge ud af dagpengehelvede

Den tidligere Se og Hør-boss, Kim Henningsen, begynder nu som selvstændig efter offentligt rædselsregime

Kim Henningsen har stiftet Kcom.dk og forlader dermed et vanvittigt dagpengesystem. (Foto: Linda Johansen).
Kim Henningsen har stiftet Kcom.dk og forlader dermed et vanvittigt dagpengesystem. (Foto: Linda Johansen).

Han har som ledende medarbejder i avisverdenen været med til at iværksætte mange historier om dagpengesystemet.

Men da Se og Hørs tidligere chefredaktør Kim Henningsen sidste år selv kom på dagpenge, gik det op for ham, hvor vanvittigt systemet i virkeligheden er.

- Man føler sig til grin med den nedværdigende behandling, man får, siger Kim Henningsen til Ekstra Bladet.

Han begynder nu som selvstændig, hvor han skal hjælpe mindre virksomheder med deres hjemmesider og pr-arbejde. Men inden han nåede frem til det, skulle han bakse med det umenneskelige system.

Kim Henningsen må i dag klare sig for væsentligt mindre, end da han var chef for Se og Hør. (Arkivfoto: Jesper Sunesen/All Over). Kendte Sladderkongen tjente millioner: Nu kan jeg ikke få job i kassen

' Mistænkelig person' - På et tidspunkt fik jeg en indkaldelse til et møde, fordi jeg var dukket op i deres system som en ' mistænkelig person'. Årsagen var, at der var mere end to personer på over 18 år på adressen. Samtidig skulle jeg dokumentere, at jeg var den, jeg udgav mig for at være, fordi jeg havde skiftet adresse mere end tre gange på fire år, siger den tidligere sladderkonge.

Årsagen var dog simpel nok.

- De to andre på adressen er mine udlejere, og flytningerne skyldes, at jeg har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Mødet tog kun ti sekunder, men det var ydmygende at skulle dokumentere, hvem jeg var, siger han.

Han stødte også på en anden bizar praksis i dagpengesystemet.

Se også: Se og Hør-sagen endelig berammet

- På et tidspunkt havde jeg fået et job, der så endte med at gå i vasken. Alligevel skulle jeg sende to jobansøgninger af sted hver uge for ikke at miste retten til dagpenge.

Det betød, at jeg skulle sende ansøgninger, hvor jeg skrev, at jeg ikke var interesseret i stillingen, men jeg skulle søge alligevel.

- Man føler sig jo fuldstændig til grin, siger Kim Henningsen og slår fast: - Det er ikke for at blive ynket, blot for at sætte fokus på det groteske i systemet.

Se også: Tidligere Se og Hør chefredaktør: Jeg fortryder kun en ting

Med sin nye virksomhed håber han, at han er endt på den rette hylde.

- Det er pissefedt. Jeg kan være tro over for mine værdier og samtidig være der for mine børn, hvis tillid og kærlighed jeg har genvundet efter min krise.

- Men du kommer vel ikke op på de 120.000 om måneden, du tjente som Se og Hør-boss? - Jo, det gør jeg da. Måske ikke lige med det samme, men det er ikke drivkraften.

Jeg må ikke svigte børnene ved at arbejde for meget.

Kendte Her er alle Kim Henningsens lortesager