Slut med at skjule kærligheden

Nu står de frem

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

I sidste måned røbede Ditte Ylva Olsen - kendt fra blandet andet TV3-serien 'Hånd i hånd' og TV2-serien 'Dicte' - på Instagram, at hun var ret så forelsket.

Og når nu katten var ude af sækken, valgte den 43-årige skuespiller forleden for alvor at vise sin nye kærlighed, Jon Cetti, der arbejder som client director. frem for presse og offentlighed.

Det skete, da kæresteparret  gik til gallapremiere på filmen 'Vores mand i Amerika'.

Fortalt om manden
Tidligere har Ditte Ylva delt et opslag om sin nye kæreste på det sociale medie Instagram.

Her havde hun skrevet: 'Kærlighed i Coronaens tid. Jeg har længe haft lyst til at dele min kæreste med jer, men jeg har det altså lidt som en genert teenager Derfor er det måske meget godt, at alle vores feriebilleder er med mundbind, så kan man gemme sig lidt bag dem'.

Ditte Ylva har været single i fem år, før hun mødte sin nuværende kæreste. I den tid fortalte hun, hvor vigtigt det havde været at bruge tid sammen med venner og familie.

- Ved at være single i fem år har jeg fundet ud af, at jeg må gøre mig umage for alle mine relationer. Jeg har mange gode venner og er tæt med min familie, og det er jeg meget bevidst om. Man har mere tid til at pleje sine relationer, når man ikke har en kæreste, så man kan fylde sin tid med venner og familie, har hun tidligere forklaret til Ritzau.