Smæk til Agger: Taber stort på stamsted

Daniel Agger taber nok engang på sin værtshusinvestering

Mens Daniel Agger spillede i Liverpool investerede han i Center Pub'en i Hvidovre. Her er han sammen med den tidligere medejer Tommy Schandorff. Foto: Jan Sommer
Mens Daniel Agger spillede i Liverpool investerede han i Center Pub'en i Hvidovre. Her er han sammen med den tidligere medejer Tommy Schandorff. Foto: Jan Sommer

Selv om Daniel Agger har investeret i Center Pub'en i Hvidovre, har værtshuset ikke fået smag for de millioner, som han ellers tjener i sine selskaber. Tværtimod fortsætter værtshuset dets økonomiske nedtur.

Det fremgår af et nyt regnskab, at pengene rasler ud af selskabet.

I sidste regnskab lød det, at ledelsen forventede, at indtjeningen ville stabilisere sig, men det er på ingen måde sket. Tværtimod er tabet nu endnu større.

Se også: Direktøren i Aggers tatoverings-investering: 'Et 50 mia. dollars-marked'

Således lyder underskuddet på 259.632 kroner, hvilket er en forværring i forhold til året inden, hvor underskuddet var på 158.427 kroner.

Også evnen til at tjene penge er gået ned. Således er bruttofortjenesten faldet fra 1,1 million kroner til 672.689 kroner.

Underskuddet betyder, at egenkapitalen nu er i minus med 1,7 millioner kroner. Men Daniel Agger tror dog fortsat på projektet. I regnskabet lyder det:

'Selskabsdeltagerne vil fortsat yde lån til selskabet til finansiering af driften.'

'Årets resultat anses for utilfredsstillende. Ledelsen forventer fortsat gennem rationaliseringer og tiltag til forbedring af omsætningen, at kunne reetablere kapitalen i løbet af de ca. 4-5 kommende regnskabsår. Selskabets ledelse forventer at der er positivt resultat i 2018/2019.'

I de sidste ti år har selskabet tabt to millioner kroner. Formuleringen er da heller ikke ny. Således har ledelsen brugt den samme formulering de seneste mange år, hvor det kun er årstallet, der er skiftet ud. Således lød det i 2012:

'Selskabets ledelse forventer at der er positivt resultat i 2012/13'

I 2007 satte Daniel Agger ord på, hvorfor han gik ind i værtshusbranchen. Til Hvidovre Avis sagde han:

- Min familie har kommet på Center Pub altid, og gæsterne er nogle fantastiske mennesker, så derfor er det meget naturligt for mig at tage del i driften.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere