Smertehelvedet er slut

Jette Merete Bertelsen er kommet sig efter den store knæoperation, hun gennemgik i slutningen af 2019

Jette Merete Bertelsen medvirkede i Kanal 4-serien 'Mig og min mor' med sin datter, Jessica. Arkivfoto: Mogens Flindt
Jette Merete Bertelsen medvirkede i Kanal 4-serien 'Mig og min mor' med sin datter, Jessica. Arkivfoto: Mogens Flindt

Efter længere tids knæsmerter lagde Jette Merete Bertelsen, som tv-seerne lærte at kende i 'Mig og min mor', hvor hun som Mor-Jette medvirkede med sin datter, Jessica, sig i december under kniven.

- De gav mig et nyt knæ, da det var nedslidt. Jeg håber så, at mine ben bliver lige lange, da det dårlige ben var én centimeter kortere, fortalte Jette dengang til Ekstra Bladet.

Se også: Dansk tv-kendis tvunget til stor operation

I tiden lige efter var hun naturligt nok hårdt plaget af smerter efter operationen, men i dag kan hun igen glæde sig. Lidt mere end et halvt år senere er realitydeltageren for alvor på toppen igen, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Det går rigtig, rigtig godt, efter jeg har fået mit nye knæ. Jeg havde mange, mange smerter, og det har jeg ikke mere. Der er bare det, at på højre side af benet er jeg følelsesløs, men det vil jeg nok være altid, fordi de har klippet nogle nerver over. Sådan er det nogle gange, siger hun.

- Det er vel trods alt også bedre end at have smerter?

- Ja, helt sikkert! Man kan jo ikke mærke, at det er dødt - medmindre man rører ved det. Det er et helt nyt knæ, jeg har fået, jubler hun.

Skævt ben
Jette Merete Bertelsen gik efter operationen til fysioterapi to gange om ugen, hvor hun skulle lære at bøje og bruge benet igen.

- Her havde jeg i alt ti timer. Men jeg er ret god til at hele - også på ar og sådan noget. Så jeg var faktisk allerede på benene igen tre måneder efter, siger hun og fortæller, at hun dog har fået et nyt problem efter operationen.

- Da jeg vågnede op, kunne jeg mærke, at der var noget galt. Det var som om, at benet var skævt. Det sagde jeg til lægen dagen efter, og han sagde, at det lige skulle falde til ro, så vi skulle lige vente og se det an.

Se også: Tv-kendis er blevet mor

Siden er det dog ikke blevet bedre, og Jette Merete Bertelsen lever derfor lige nu med et skævt ben, der går lidt indad, fortæller hun.

- Jeg troede, at det ikke ville betyde så meget, men det gør det faktisk. Det betyder mere, end man lige aner, for min storetå bliver ikke brugt på samme måde, fordi jeg går anderledes, da benet er skævt. Den opfører sig lidt underligt, men det er sådan set det.

Det er noget, hun formentlig må blive ved med at leve med, men det tager hun ikke så tungt.

- Det vigtigste for mig var, at jeg slap af med smerterne, for jeg havde mega ondt - og det er lykkedes. Så den lille skavank må jeg så leve med, siger hun.

Ny operation venter
I tiden lige efter operationen kæmpede Jette Merete Bertelsen med tudeture og angst, fortalte hun til Ekstra Bladet. Sådan er det dog ikke længere, men hun har et bud på, hvorfor hun blev ramt.

- Jeg fik angst dagen efter operationen, da jeg vågnede. Det sagde jeg også til lægen. De fortalte, at når man skal bedøves, siger de jo, at man lige inden skal tænke på det bedste. Det gjorde jeg også, men jeg havde lige mistet min mor kort tid inden, og det kan godt være, at det var noget, der satte sig i mit hoved. Så jeg vågnede op med angst, men den forsvandt efter en måneds tid, siger hun.

Da hun gennemgik operationen, fik hun at vide, at jeg ville kunne tage op til et år, før hun kunne bruge benet fuldt ud igen. Jette Merete Bertelsen tror dog ikke på, at det bliver bedre, end det er nu.

- Hvis det bliver bedre end det her, så tror jeg ikke, jeg kommer til at kunne mærke det. Jeg kan jo det, man skal med et ben. Jeg kan bøje det, og jeg kan gå på trapper og stå på ét ben. Det eneste, jeg ikke må, er at sidde på knæ, for det slider knæet hurtigere, fortæller hun.

Se også: Pornostjerne overrasker: Går ind i ny branche

Det er dog ikke noget, der kommer til at holde for evigt uanset hvad. Lægerne har fortalte realitydeltageren, at hun skal under kniven igen om 10-12 år, hvor hun skal have helt samme tur.

- Det er ikke noget, jeg glæder mig til. De sagde dengang, at smerterne var større, end når man får en ny hofte, og jeg tænkte:' hvordan kan det dog være?' Men jeg lå på stue med en, der fik en ny hofte, og hun sov da roligt. Men jeg havde godt nok ulidelige smerter i de første dage. Jeg kan slet ikke beskrive det, siger hun.

Men indtil hun igen må under kniven, kan Jette Merete Bertelsen altså nyde, at hun igen kan gå uden smerter.