Smertehelvedet fortsætter for Bryggen-pige: Kæresten frygter det værste

Didde Skjelmose er fortsat i store smerter, alt i mens lægerne stadig ikke har kunnet give svar på hvorfor

'Familien fra Bryggen'-deltageren Didde Skjelmose har de seneste par dage været indlagt på hospitalet med frygt for en blodprop i benet. Foto: Stine Tidsvilde / ritzau
'Familien fra Bryggen'-deltageren Didde Skjelmose har de seneste par dage været indlagt på hospitalet med frygt for en blodprop i benet. Foto: Stine Tidsvilde / ritzau

'Familien fra Bryggen'-deltageren Didde Skjelmose befinder sig lige nu i et sandt smertehelvede. Mandag meddelte hun selv via sin Facebook-profil, at hun de sidste par dage har kørt i pendulfart mellem kærestens hjem i Nyborg og til skadestuerne i Kolding og Svendborg.

Den 42-årige tv-personlighed frygtede ganske enkelt, at hun havde fået en blodprop, efter alvorlige smerter var begyndt at sprede sig i hendes venstre ben. Men efter flere undersøgelser konkluderede lægerne, at det ikke var tilfældet.

Smerterne er dog fortsat og piner altså stadigvæk Didde Skjelmose, der i stedet er blevet bedt om at dulme pinslerne med stærke smertestillende morfinpiller.

Se også: Bryggen-pige indlagt med store smerter: Frygtede blodprop

'Jeg er pisse bange!'
Lægerne vil nu i stedet foretage en MR Scanning af Diddes ben for at klargøre, hvad der i virkeligheden er galt, og det frustrerede par har valgt at følge deres råd. Allerhelst så de dog gerne, at hun fortsat blev undersøgt for blodpropper.

Smerten er i hvert fald ikke forsvundet og er nærmest tiltaget i styrke, fortæller Didde Skjelmoses kæreste, Sonny Bendiksen, til Ekstra Bladet tirsdag, og han lægger ikke skjul på, at han er voldsomt bekymret for sin kærestes helbred.

- Jeg har aldrig nogensinde i hele mit liv oplevet et menneske i så store smerter. Det bekymrer mig virkelig. Jeg er pisse bange for at sige det mildt… Jeg er ikke bange for, at hun har flækket menisken eller revet et ledbånd over, men jeg er bange for, at hun har en blodprop i benet. For det er kraftedeme et problem for hende, ligesom det er et problem, at hun får så meget smertestillende medicin lige nu, at hun hverken kan eller har lyst til at spise noget som helst, siger Sonny Bendiksen.

- Vi stiller uret hver sjette time så hun kan få en ordentlig dosis af smertestillende. Hun sov to timer for længe en dag, og der vågnede hun med så store smerter, at hun lå og græd, inden vi fik pillerne til at virke igen. Det er jo ikke et raskt ben, vi har med at gøre her, lød det fra en tydeligt frustreret kæreste.

Artiklen fortsætter under billedet...

Linse Kessler og Moppers bog udkommer i dag. Foto: Philip Davali Danske kendte - 29. maj. 2017 - kl. 10:01 Linse i ærligt interview: Jeg var ikke en god mor

Kontaktet af sygeplejersker på Facebook
Siden gårsdagens Facebook-opslag har flere sygeplejersker kontaktet Linse Kesslers trofaste Bryggen-veninde og gjort hende opmærksom på, at selv om lægernes scanninger lader til at advokere for, at der ikke burde være tale om en blodprop i benet, så kan virkeligheden alligevel godt være en ganske anden.

Det fik i første omgang det bekymrede par til at få foretaget en scanning tirsdag på Ortopædkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus. Men også denne gang viste prøverne altså, at der i stedet højst sandsynligt er tale om en flækket eller beskadiget menisk. Det fortæller Sonny Bendiksen.

- Lægerne er næsten helt sikre på, at det ikke er en blodprop, selv om hun altså ikke ligefrem har fået foretaget en scanning af venerne. Der er mange sygeplejersker, der har skrevet til Didde og forklaret, at selv om man scorer lavt på de her blodprøver (dvs. at chancen for at få en blodprop er lav), så kan man en uge senere godt opleve, at man rent faktisk har en blodprop alligevel, fortæller en urolig Sonny Bendiksen.

Det er ikke lykkes Ekstra Bladet at snakke med Didde Skjelmose selv, der mandag var for afkræftet til at give interview.

Se også: Bryggen-pige jubler: Er blevet kæreste med 'konkurrent'

Ditte Skjelmose fra 11. sæson af 'Familien på Bryggen'. Foto: TIDSVILDE STINE/POLFOTO
Ditte Skjelmose fra 11. sæson af 'Familien på Bryggen'. Foto: TIDSVILDE STINE/POLFOTO
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere