Smukke Danica krydrede kanon-år med Robert-pris

Danica Curcic havde kæresten Peter Christoffersen med til Robert-festen

Danica Curcic var meget lykkelig for sin Robert-pris.(Foto: Rasmus flindt Pedersen)
Danica Curcic var meget lykkelig for sin Robert-pris.(Foto: Rasmus flindt Pedersen)

Den smukke skuespillerinde Danica Curcic fik sat prikken over i'et efter et succesfyldt år uden sidestykke i dansk film med en fortjent birolle-Robert for sin rolle i Bille Augusts film 'Stille Hjerte'.

I 2014 medvirkede Danica i hele fire store danske film, Christian E. Christiansens 'Lev Stærkt', Mikkel Nørgaards 'Fasandræberne', Bille Augusts 'Stille Hjerte' samt Hella Joofs komedie 'All Inclusive'. Men det var rollen som datteren i 'Stille Hjerte', der nu har kronet værket.

- Tak til alle. Det er helt vildt, at jeg har vundet i en kategori med så mange gode, kvindelige skuespillere. Og tak til Bille August for din varme og tryghed. Det har været fantastisk at arbejde sammen med dig, sagde Danica fra scenen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Danica Curcic poserer her med sin kæreste Peter Christoffersen. Parret har været kærester i fem år.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Danica Curcic poserer her med sin kæreste Peter Christoffersen. Parret har været kærester i fem år.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
 

Har haft kæreste i fem år
Danica Curcic mødte op til Robert-festen hånd-i-hånd med sin kæreste Peter Christoffersen. De mødte hinanden på Statens Teaterskole og blev efterfølgende kærester. De medvirkede begge i Broen II, hvor de dog begge døde i samme afsnit. Under indspilningerne af Fasandræberne spillede de sammen igen og blev sat på en hård prøve. Peter skulle nemlig i sin rolle som filmens skurk voldtage Danica i rollen som Kimmie.

- Jeg var virkelig glad for, at det var os to, der skulle indspille den scene sammen. Vi er jo så tæt sammen privat og kender hinandens kroppe, så vi kunne godt tage fat, uden at det blev ubehageligt. Jeg kunne gå meget længere i den scene, end jeg ville have kunnet med en fremmed, for jeg følte mig helt tryg med Peter, har Danica tidligere fortalt til Eurowoman.

Peter Christoffersen fortalte Ekstra Bladet, at han er utrolig stolt over sin kæreste Danica.

- Hun har haft et helt utroligt år og har medvirket i en lang række af årets bedste film. Jeg er så stolt af hende, sagde Peter, der har været kæreste med Danica i fem år.

Hella Joof måtte takke for prisen for bedste hovedrolle på vegne af Bodil Jørgensen, der var på arbejde.(Rasmus Flindt Pedersen)
Hella Joof måtte takke for prisen for bedste hovedrolle på vegne af Bodil Jørgensen, der var på arbejde.(Rasmus Flindt Pedersen)
 

Bodil var på arbejde
Bodil Jørgensen fik prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle i 'All Inclusive' . En fortjent hyldest til den folkekære Bodil Jørgensen, der i løbet af 2014 kom ud for en alvorlig ulykke under indspilningerne til 'Far til Fire', hvor hun blev kørt over af en traktor.

Bodil Jørgensen var dog ikke selv til stede, da hun, som filminstruktøren Hella Joof udtrykte det, selvfølgelig var på arbejde.

- Jeg ved dog, at Bodil ville have sagt tak til alle stuepigerne, der gjorde rent på hotellet på Malta og til alle de mennesker, som hun dagligt giver sig tid til at tale med på gaderne i Danmark. Så derfor siger jeg nu også en stor tak til Bodil, fordi hun gad at være med i min film.

Henrik Birch fik sin første hovedrolle i 34 år, og den gav ham en Robert-pris.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Henrik Birch fik sin første hovedrolle i 34 år, og den gav ham en Robert-pris.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
 

Første hovedrolle i 34 år gav Robert-pris
De fleste danskere kender Henrik Birch i rollen som den vagthavende betjent Ole i TV2-serien 'Anna Pihl'. Han har også medvirket i biroller i tv-serierne 'Taxa', 'Edderkoppen', 'Rejseholdet', 'De udvalgte' og 'Krøniken' samt i biroller i flere film. Men nu har han fået en fortjent Robert-pris for sin hovedrolle som fiskeren Kesse i filmen 'Klumpfisken'. Og det var i øvrigt hans allerførste hovedrolle i 34 år.

- Tusind tak for prisen. Det har været en otte år lang kærlighedsaffære med 'Klumpfisken', som jeg også har spillet på teater. Tak til Hirtshals, lød det fra den relativt ukendte Henrik Birch, der sluttede af med en lille lokal anekdote, der stammede fra en fisker, der havde set filmen i Hirtshals.

- Han fortalte mig stille og roligt, at han ville give filmen fem stjerner. Og så tilføjede han efter en lille kunstpause. Og hvis der havde været nogle kendte med i filmen, havde den fået seks stjerner, forklarede Henrik Birch, der udmærket godt er klar over, at han ikke har stået i første række, når der skulle deles hovedroller ud i dansk film. Men til gengæld scorede han førsteprisen i år.

Tømmermænd i New York
Bedste mandlige birolle gik til den svenske skuespiller Fares Fares for hans rolle som Assad i 'Fasandræberne'. Han kunne dog ikke være til stede, fordi han var i New York. Nikolaj Lie Kaas, der i rollen som Carl Mørck spiller overfor Fares Fares i Fasandræberne tog imod prisen.

- Fares Fares har lige sendt mig en sms fra New York, og han siger, at han ligger i sengen med kanon tømmermænd. Men jeg ved, at han er meget glad for prisen, sagde Nicolaj Lie Kaas.

Bedste udenlandske film blev Ruben Østlunds 'Force Majeure'. Og bedste amerikanske film gik til filmen 'Boyhood'.

Danica.
Danica.
 

1 af 5 Danica Curcic poserer her med sin kæreste Peter Christoffersen. Parret har været kærester i fem år.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
2 af 5 Henrik Birch fik sin første hovedrolle i 34 år, og den gav ham en Robert-pris.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
3 af 5 Hella Joof måtte takke for prisen for bedste hovedrolle på vegne af Bodil Jørgensen, der var på arbejde.(Rasmus Flindt Pedersen)
4 af 5 Danica.
5 af 5 Danica Curcic var meget lykkelig for sin Robert-pris.(Foto: Rasmus flindt Pedersen)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere