Sønderjysk opsang: - Hva' rache det dæ?

Skuespilleren Bodil Jørgensen forsøger at gøre danskerne nysgerrige på Genforeningen

Bodil Jørgensens tale om Genforeningen. Video: Kulturministeriet

- Hva' rache det dæ?

Sådan lyder den sønderjyske opsang fra skuespiller Bodil Jørgensen i en kampagnevideo, der leder tankerne over på dronningens nytårstale. Talen går ud til danskerne, fordi 'alt for mange ikke kender til Genforeningen og dens betydning'.

Det er som et led i markeringen af Genforeningen med Sønderjylland, at Kulturministeriet står bag en national kampagne, 'Det er jo 100 år siden'.

Og til dem, der ikke er så stærke på sønderjysk, så sætter videoen fokus på, hvad Genforeningen rager dig - med undertekster.

Se også: Afslører dyster familiehistorie

Den skal sikre, at flere danskere kender til Genforeningen, og hvad den har betydet for det Danmark, vi har i dag.

Den 58-årige skuespillerinde har desuden selv rødder i det sønderjyske. Hendes tyske farmor, der var født i Nordslesvig, og danske farfar boede på en gård i Sønderjylland.

100-års markering
Kampagnen tager danskerne med på en tur, hvor de skal lære grænsen at kende - altså der, hvor man køber 'bum og bajere' - og forstå, hvorfor vi markerer 100-året, selv om det er lang tid siden.

Det to og et halvt minut lange indslag, hvor Bodil Jørgensen omringes af kager som til et sønderjysk kaffebord, kan blandt andet ses øverst i artiklen og på Kulturministeriets hjemmeside.

Det er ikke første gang, Bodil Jørgensen underholder på sønderjysk. I DR's Rytteriet er hun især kendt som 'Sønderjysk dialektservice'. Foto: Linda Johansen
Det er ikke første gang, Bodil Jørgensen underholder på sønderjysk. I DR's Rytteriet er hun især kendt som 'Sønderjysk dialektservice'. Foto: Linda Johansen

Derudover vil en række danskere genfortælle historien til Kulturministeriet, og der vil være film, hvor kendte danskere genforenes med deres sønderjyske ophav.

Endelig vil kampagnen bestå af en masse andet digitalt indhold, der skal skabe nysgerrighed og interesse for Genforeningen.

Genforeningen markeres med en lang række begivenheder og aktiviteter over hele landet.

Sådan blev grænsen bestemt
Efter 56 år under tysk styre blev Sønderjylland blev atter en del af Danmark 9. juli 1920.

Det var to folkeafstemninger i kølvandet på Første Verdenskrig, der sørgede for, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark.

Det skete ved to folkeafstemning. Den første fandt sted for præcis 100 år siden 10. februar, hvor en blok i det nordlige Sønderjylland skulle stemme.

Med afsæt i afstemningerne blev grænsen mellem Danmark og Tysk lavet. Foto: Ramus Baaner
Med afsæt i afstemningerne blev grænsen mellem Danmark og Tysk lavet. Foto: Ramus Baaner

Senere 14. marts i skulle resten af Sønderjylland kommune for kommune til stemmeurnerne.

Det resulterede i dansk flertal i zone 1 og tysk flertal i zone 2. På baggrund af resultaterne blev der lagt en landegrænse, som stadig udgør grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Uden Genforeningen ville byer som Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg i dag have været tyske.

Sønderjylland, som var det oprindelige navn på hertugdømmet Slesvig, blev tabt under krigen i 1864, og den dansk-tyske grænse kom til at løbe ved Kongeåen lige syd for Kolding.