Søren Pilmark om ny tendens: Det er helt sindssygt

Serier er blevet det helt store samtaleemne, og snart kan Søren Pilmark opleves i en af dem

Søren Pilmark kan kun være kritisk over for sine roller til en vis grænse. Foto: Henning Hjorth
Søren Pilmark kan kun være kritisk over for sine roller til en vis grænse. Foto: Henning Hjorth

Han er efterhånden blev en af dansk films grand old men, og han har prøvet det meste.

Derfor var det også en Søren Pilmark med overskud, der mødte de danske medier forud for den nye sæson af 'Gidseltagningen', der får premiere i det nye år.

Se også: Dansk skuespillerinde jubler: - Jeg skal giftes

Her spiller 63-årige Søren Pilmark rollen som leder af Forsvarets Efterretningstjeneste, og direkte adspurgt, hvorfor han valgte at blive en del af serien, hvis første sæson blev et stort hit på Kanal 5, svarer Pilmark:

- Primært fordi de spurgte, om jeg ville være med. Det er det, jeg ernærer mig ved. Og lever af. Jeg syntes, at rollen var god. Der er ikke noget mystisk ved det. Det er simpelt.

Når man som Søren Pilmark har været en del af den danske filmbranche siden 70'erne, var det da heller ikke det store problem at træde ind i rollen, og han lyder ganske overskudsagtig, da han bliver spurgt til, hvordan han forberedte sig.

- Undskyld, hvis det lyder meget opblæst, men det er klart, at til en vis grad kan jeg sige 'been there, done that and bought the T-shirt'. Jeg har prøvet at spille en dyster mand i jakkesæt før, så der var ikke den store nyhed i det for mig.

Johannes Lassen har hovedrollen i 'Gidseltagningen', hvor han spiller en tidligere soldat. Foto: Henning Hjorth
Johannes Lassen har hovedrollen i 'Gidseltagningen', hvor han spiller en tidligere soldat. Foto: Henning Hjorth

Bliver tæppebombet
Søren Pilmark ser en spøjs tendens i samfundet, hvor serier er blevet det nye samlingspunkt.

- Jeg havde kun set den første sæson af 'Gidseltagningen' sporadisk, men det er ikke seriens skyld. Vi bliver tæppebombet med serier i øjeblikket. Til middagsselskaber diskuterer man ikke bøger mere, men serier. Det er helt sindssygt, forklarer han.

Se også: Mørbanket dansk skuespiller: Har ikke set min familie i fire måneder

- Men hvorfor takkede du ja til netop denne. En herre som dig får vel rigeligt med tilbud?

- Det er vanvittigt sødt af dig at tro, at det bare vælter ind med tilbud, og det gør det til en vis grad også, men jeg takker pænt nej tak til nogle og pænt ja tak til andre. Jeg syntes, at det her var en god rolle, som passede mig fint. Det er sådan i vores fag, at medmindre man er fastansat, så skal man få det til at flette ind, siger han.

- Man kan være kritisk til en vis grænse både med tid, løn og rollens beskaffenhed, men så kan man heller ikke være mere kritisk. Der skal mad på bordet hver dag, og regningerne skal betales.

Den nye sæson af 'Gidseltagningen' kan ses i 2019.