Søs Egelind revser cannabis-forsøg: Det er en syltekrukke

Rystet Søs Egelind fatter ikke, at ny cannabis-forsøgsordning både er dyr og dårlig for patienter og stadig efterlader mange som kriminelle

Søs Egelind brugte selv cannabis, da hun var syg af kræft. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Søs Egelind brugte selv cannabis, da hun var syg af kræft. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Skuespilleren Søs Egelind kickstartede i sin tid debatten om brug af medicinsk cannabis i Danmark ved at fortælle sin egen historie om, hvordan hun som kræftpatient blev hjulpet gennem et langt kemoforløb af cannabis. Et forløb der ellers havde været fyldt med smerter, appetitløshed, modløshed og kvalme.

- Hvorfor skal syge mennesker ud i kriminalitet for at skaffe sig lindring, spørger Søs Egelind. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Kendte Pot hjalp mig igennem kemo-smerter

Nu er hun frontfigur i to udsendelser på DR1, der sætter fokus på medicinsk cannabis, og over for EKSTRA retter hun en skarp kritik mod den forsøgsordning med lovlig medicinsk cannabis, som politikerne netop har vedtaget. Søs Egelind er rystet over ordningen, som hun både mener er for uambitiøs og for dyr.

– Når flertallet af de patienter, der føler lindring ved cannabis, må fortsætte med at kriminalisere sig, synes jeg virkelig, at ordningen er mangelfuld. Der går et år, før forsøget sættes i gang – og herefter er det kun omkring 1500 patienter, som ’vinder i lotteriet’ og får en chance for at komme med i forsøget. Hvis man kan tale om at vinde, siger hun med henvisning til, at politikerne endnu ikke er blevet enige om, hvad medicinen skal koste.

CANNABIS I DANMARK

Lægemidlet Sativex indeholder cannabisekstrater og er godkendt i Danmark. Det kan udskrives af neurologer til patienter med multipel sklerose.

Lægemidlerne Marinol og Nabilone indeholder syntetisk fremstillede cannabinoider. Læger kan ansøge om udleveringstilladelse til medicinen, selv om den ikke findes i Danmark.

Siden 2011 har det  det været muligt for apoteker at søge om at få lov til at fremstille medicin med cannabinoider. I 2015 begyndte Glostrup Apotek at fremstille medicin med THC og CBD. Lægen, der ordinerer medicinen, skal selv tage det fulde ansvar, da den ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Medicinen er ikke testet for virkninger og bivirkninger i samme omfang som medicin, der er godkendt.

FORSØGSORDNINGEN
Venstre
, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og SF, blev sidste år enige om at afsætte satspuljemidler til en forsøgsordning, hvor en afgrænset gruppe patienter kan blive behandlet med cannabis-medicin.

Det er i forvejen muligt at få medicin, der indeholder dele af hamp-planten, men det nye bliver, at patienter også kan blive behandlet med rå cannabis. Der findes ingen godkendte lægemidler, som indeholder ren cannabis, men der er lagt op til, at man skal købe det fra Holland.

Forsøget, der træder i kraft 1. januar 2018, omfatter patienter med sklerose, rygmarvsskader og kroniske smerter samt kræftpatienter, der døjer med kvalme og opkast.

Man regner med, at den nye forsøgsordning vil omfatte 1500 patienter. Det er dog op til den enkelte læge, om han/hun vil give patienterne cannabis, fordi det ikke er et godkendt lægemiddel.

Trods velvilje fra forligspartierne er det endnu ikke lykkes at finde penge, så patienterne kan få tilskud til cannabismedicinen.

Kilder: Sundhedsministeriet, Videnskab.dk, Kræftens Bekæmpelse. Glostrup Apotek

3000 om måneden
Lige nu er der ikke sat penge af til det medicintilskud, danskere normalt kan få, når de køber medicin. Derfor kan det komme til at koste hele 3000 kroner om måneden at få cannabis som medicin.

– Hvor mange kronisk syge eller kræftpatienter kan lige hive – i gennemsnit – 3000 kroner ud af et budget på sygedagpenge, spørger hun og fortsætter:

– Hertil kommer, at hvis en læge er modstander af medicinsk cannabis, kan lægen bare sige, at han/hun ikke kan tage ansvaret for behandlingen, hvorefter patienten står med fletningerne i postkassen.

– Selvfølgelig skal vi være glade for, at den civile ulydighed har båret frugt i form af en politisk beslutning om et forsøg. Men hvorfor gøre forsøget så halvhjertet? Der er sat 22 mio. kr. af over de fire år, men der er foreløbig ingen penge til tilskud til patienterne – og alle skal vente minimum fem år, før der kan blive tale om yderligere lempelser.

Afkriminalisering alfa og omega
Den 58-årige skuespiller forstår godt, at Lægeforeningen vil have evidens for, at cannabissen virker, og at man vil kende eventuelle bivirkninger. Men hun fatter ikke, at lægerne i Danmark selv behøver at opfinde den dybe tallerken.

– Hollænderne har stor erfaring med medicinsk cannabis. Det samme har f.eks. Canada, Spanien, Tyskland, Israel og 23 stater i USA. Det er ikke just bananrepublikker, hvis viden og erfaringer man ikke kan stole på.

For Søs Egelind er afkriminalisering af patienterne og sikkerhed i forhold til de medicinske cannabis-produkter alfa og omega.

– Mange tusinde patienter har i dag meget stærke smerter som levevilkår. Der er kronisk syge, der ikke kan finde lindring ved andet end cannabis. De har prøvet alt, hvad den konventionelle medicin har kunnet tilbyde dem – desværre uden den store effekt. Som sidste udvej er de endt som kriminelle med højrisiko for at få noget snavset skidt på det lyssky marked, alene fordi de var desperate. Derfor opfatter jeg det som en syltekrukke, når der skal gå så lang tid med et forsøg, som i kraft af sin utilstrækkelighed nærmest er ligegyldigt.

– Lægerne forsøger med medicin, der kan ordineres – som oftest dybt vanedannende morfinpræparater med svære bivirkninger, sovemedicin, metadon, eller lignende. Og jeg ved fra den store gruppe, som jeg møder, at rigtigt mange af de kroniske smerte-, sklerose-, Parkinson-, gigt- og kræftpatienter forsøger at tale om cannabis med deres læge, men bliver afvist, fordi lægen tænker ’rusmidler’ eller ikke ved noget om emnet. Så alt for mange er fortsat overladt til selvmedicinering.

Se også: Formand for lægeforening: Derfor er jeg imod cannabis

Se også: Speciallæge: Flere end 50.000 vil have glæde af cannabis

Lad os komme i gang
Søs Egelind har talt med flere praktiserende læger, som anslår, at ca. 40 procent af deres patienter fra forsøgsgruppen selvmedicinerer sig med cannabis fra det kriminelle marked.

– Den store hurdle er at få lægerne til at opgive deres modstand. Fra de mange patienter, som desværre ser sig nødsaget til at skrive til mig, får jeg gribende beretninger, men jeg synes samtidig, at det er naturligt, at lægerne gerne vil forske og have evidens.

– Lad os komme i gang på baggrund af de andre landes erfaringer. Så kan vi samle op undervejs – og måske i fremtiden blive det land, som går forrest i forskning, udvikling og patientstøtte.

 I to nye dokumentarer sætter Søs Egelind fokus på cannabis som medicin, og her møder hun blandt andre Jan. Se første afsnit af ’Søs og kampen om cannabissen’ på DR1, tirsdag kl. 20.45.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

* * *

 

Formand for Medicinsk Cannabis Forening: Det kan ikke gå hurtigt nok

- Da Søs Egelind stod frem, og da det blev klart, at der skete yderligere legalisering af cannabis i USA, opstod der via de sociale medier nærmest en eksplosion af civil ulydighed i forhold til brug af medicinsk cannabis.

Det mener formanden for Medicinsk Cannabis Forening, Rikke Jakobsen.

Patientforeningen har eksisteret siden 2014, og deres største opgave er, at dæmme op for de største kvaksalvere og samvittighedsløse pushere - især på nettet - som vil udnytte syge og desperate menneskers behov for cannabis. Hertil kommer opsamling af viden og formidling.

- Både foreningen og en masse almindelige danskere har måttet agere på det kriminelle marked, fordi der ikke har været andre muligheder. Derfor kan en lovliggørelse af salg af medicinsk cannabis under trygge former og med produkter, man kan stole på ikke komme hurtigt nok. At vi skal vente yderligere fem år på grund af forsøgsordningen, er meget lang tid.

Lægerne er et problem
I Rikke Jakobsens optik er det alene den massive civile ulydighed, der har gjort, at Danmark trods alt er kommet så langt som til en forsøgsordning.

- Der har rejst sig et voldsomt folkekrav om at kunne få nogle rene produkter under ordnede forhold. De færreste bryder sig om at kriminalisere sig. Når vi kritiserer forsøgsordningen i sin nuværende form, er det fordi de ligner den magistrale ordning, vi har i dag. Den eneste forskel er overvågningen, og den synes tilmed upræcis.

Formanden for Medicinsk Cannabis påpeger, at det største problem ved forsøgsordningen er, at lægerne selv skal tage ansvaret for brugen af cannabis i behandlingen, og det er der ikke mange, der vil.

CANNABIS SOM MEDICIN

Cannabis er en fællesbetegnelse for alle de produkter - fx. pot og skunk - der fremstilles af hampplanten.

Cannabinoider er en fællesbetegnelse for de aktive stoffer i cannabis, som påvirker kroppen. Der findes mere end 70 forskellige cannabinoider, som virker på hver sin måde.

I medicinsk sammenhæng tales der oftest om to stoffer: CBD og THC (det euforiserende stof). Der findes ingen evidens for, at CBD har en effekt uden THC, men i USA er der forsøg i gang, hvor børn med epilepsi behandles med CBD alene.

HVAD KAN CANNABIS
Generelt mangler der klar, videnskabelig evidens og viden om effekt og bivirkninger af cannabis til medicinsk brug, men der er lavet visse forsøg, der indikerer en positiv effekt.

Cannabinoider kan påvirke centralnervesystmet og kliniske har forsøg har vist, at stofferne reducerer spasmer og virker lindrende på kroniske smerter. Forskning viser, ifølge Kræftens Bekæmpelse, også, at thc har en effekt mod kvalme efter kemoterapi, og at terminalt syge patienter har opnået en smertelindring med cannabis.

Ifølge de hollandske sundhedsmyndigheder kan medicinsk cannabis desuden modvirke kvalme, vægttab og svækkelse på grund af aids, og ligeledes mindske kvalme og opkast i forbindelse med behandlingen af HIV-infektionen eller hepatitis C. Forskning har også vist positive effekter ved grøn stær og tourettes syndrom. Endelig har patienter og læger rapporteret om positive virkninger på blandt andet Krohns, blødende tyktarmsbetændelse, epilepsi, kløe, migræne, gigt, leddegigt, ADD (en type ADHD, red.), og hjernerystelse. Disse positive effekter er dog ikke påvist ved videnskabelige undersøgelser.

BIVIRKNINGERNE
I et notat fra 2015 henviser Lægemiddelstyrelsen til Hollands Sundhedsministeriums information om bivirkninger ved medicinsk anvendelse af cannabis. Holland har i mere end ti år ordineret cannabis til patienter og erfaringen er, at de generelt tolererer medicinsk cannabis godt, og at de bivirkninger, der opstår, som regel skyldes, at der er blevet indtaget en for høj dosis, eller at patienten har indtaget rusmidler med medicinen.

Bivirkningerne kan blandt andet være humørsvingninger, søvnløshed, hjertebanken, mundtørhed og en euforiserende effekt. Hvilke bivirkninger, der kan opstå på lang sigt, er uvist.

CANNABIS OG KRÆFT
Grundet stor interesse for cannabis i forbindelse med kræftbehandling er der de seneste år lavet hundredvis af laboratorieforsøg med cannabis. Flere studier har vist, at nogle aktive stoffer (cannabinoider) i cannabis har en hæmmende effekt på kræftceller. Nogle laboratorieforsøg omvendt vist, at cannabinoider kan have en stimulerende virkning.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har forsøg med kunstigt fremstillet cannabis haft en hæmmende effekt på visse kræfttyper i laboratorieforsøg.

Der er ikke lavet nogen kliniske forsøg med kræftpatienter, som viser noget sikkert om virkninger eller eventuelle bivirkninger ved cannabisolie. Der er flere undersøgelser i gang, men det vides ikke, hvornår resultaterne er klar.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Icak, Sundhedsministeriet, de hollandske sundhedsmyndigheders 'Medicinal Cannabis - information for patients', videnskab.dk

Mest læste i flash!
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen