Sofie Linde deler nøgenbillede af manden

Tv-værten Sofie Linde er hoppet med på bølgen og deler et nøgenbillede af ægtemanden Joakim Ingversen

Sofie Linde deler et nøgenbillede af sin mand, Joakim Ingversen. Foto: Linda Johansen
Sofie Linde deler et nøgenbillede af sin mand, Joakim Ingversen. Foto: Linda Johansen

Flere danske kendisser deler i øjeblikket nøgenbilleder på sociale medier. Sofie Linde følger trop og har lagt et nøgenbillede op af sin mand, Joakim Ingversen.

På billedet er han iført absolut ingenting, mens han laver pool-rengøring.

Sammen med nøgenbilledet har hun tilføjet teksten 'far og søn', hvor hun refererer til deres hund, Kim.

Vis dette opslag på Instagram

Far og søn

Et opslag delt af S O F I E L I N D E (@sofielinde1) den

Det er ikke første gang, Joakim Ingversen optræder nøgen på de sociale medier. Han har nemlig tidligere delt en nøgenvideo på sin Instagram-profil, der har fået 293.000 likes.

Du kan se videoen her

De kendte smider tøjet på Instagram som aldrig før. Foto: Privat Kendte Se billederne: Kendte danskere smider tøjet på nettet

Sofie Linde og Joakim Ingversen er ikke de eneste kendisser, der deler ud af privatlivet på Instagram. Det er nemlig en helt ny dille at smide kludene på Instagram.

Den tidligere bordtennis-stjerne Mie Skov har de seneste dage skabt stor opmærksomhed, efter hun delte et billede på sin Instagram-profil, hvor hun står med numsen bar på en gul rapsmark.

Det er heller ikke mange dage siden, at sangerinden Saszeline delte et billede på Instagram iført meget lidt tøj.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Sofie Linde og Joakim Ingversen, der ikke ønsker at kommentere på opslaget.