Sofie Linde hårdt ramt af graviditet: Tuder og tager på

'X Factor'-værten kan mærke svangerskabet både fysisk og psykisk, så alt er, som det skal være, slår hun fast

Sofie Linde og Joakim Ingversen glædede sig meget til at se Rolling Stones i Parken. Foto: Per Lange
Sofie Linde og Joakim Ingversen glædede sig meget til at se Rolling Stones i Parken. Foto: Per Lange

Se også: Andreas Bo afslører: Nyforelsket i mor til to

Den 28-årige tv-vært afslørede i midten af august, at hun var gravid. Nu er der gået et par måneder siden da, og svangerskabet kan for alvor mærkes - både fysisk og psykisk.

Maven gror og følelserne er uregerlige i takt med, at ugerne skrider frem. Det fortæller Sofie Linde på den røde løber til Rolling Stones i Parken.

- Graviditeten går godt. Jeg bliver federe og federe, så det er vel, som det skal være, forklarer Sofie Linde, der ankom med sin far og sin forlovede, Joakim Ingversen.

- Kan det også mærkes på følelsesregistret?

- Helt bestemt. Jeg skal ikke se for mange dyrevideoer med ænder eller søde kattekillinger, der drukner. Så tuder jeg, og jeg har altid haft let til tårer, siger hun.

Se også: Sofie Linde: Jeg kigger mig i spejlet og tænker 'hvad sker der'

- Lige nu er det bare i en ekstrem grad, tilføjer Sofie Linde.

Joakim: Det er nemt
Sofie Linde fortalte i begyndelsen af 2017 offentligheden, at hun skulle giftes med tv-værten Joakim Ingversen. På de tidspunkt havde de været kærester i to år.

Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, at det var ham, der lagde gener til barnet.

Se også: Sofie Linde afslører: Graviditeten var ikke planlagt

Alt i mens Sofie Linde fortæller, at hun grundet graviditeten har lettere til tårer end normalt, bemærker Joakim Ingversen ikke meget.

- Nej, det er ikke noget særligt. Nu har jeg jo ikke prøvet det før, men jeg tænker, at det er meget nemt, siger han og fortsætter:

- Jeg har det så godt med det. Jeg glæder mig sindssygt meget - også fordi det er med Sofie.

Bor sammen i København
Sofie Linde og Joakim Ingversen bor sammen på Østerbro i København, og det var ham, der friede til hende på klassisk facon, hvor han var nede på knæ.

I et interview med Alt for damerne har Sofie Linde løftet sløret for, hvordan parret blev kærester.

Se også: Sofie Linde afslører: Jeg føder før 'X Factor'

- Joakim og jeg har været gode venner i rigtig mange år. Så det her forhold kom bag på os begge, egentlig. Der var rigtig mange drinks involveret. Og ja, så skete det bare. Jeg har aldrig prøvet at blive kærester med en bedste ven før, fortalte Sofie Linde i interviewet.

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen