Sonnys store dag: Styrer VM-showet

Sonny Fredie Pedersen hyret af FIFA til at lave koreografi ved afslutnings-ceremonien i morgen

Sonny er i den grad klar til sin store dag. Foto: Fredie Pedersen
Sonny er i den grad klar til sin store dag. Foto: Fredie Pedersen

– Det er virkelig en ære og som at få nøglerne til en slikbutik, lyder det fra den unge entertainer Sonny Fredie Pedersen.

Søndag er hans store dag, kan man roligt sige.

VM i Rusland slutter, og selvom landsholdet for længst er færdige ved den store turnering, betyder det ikke, at Danmark ikke sætter sit fodaftryk på den reelle afslutning, der finder sted med en gigantisk ceremoni i Moskva efter finalen mellem Frankrig og Kroatien.

Det fodaftryk sætter den unge danske danser, koreograf, sanger mm, som i flere år har været bosat i Los Angeles.

Se også: Tidligere håndboldstjerne med i 'Vild med dans'

Sonny Fredie Pedersen er hyret af FIFA og Sony Music til at lave koreografi til indslag med de amerikanske stjerner Will Smith, Nicky Jam og Era Istrefi med tilhørende dansere i to sange – og samtidig overse, at det hele integreres uden mislyde i det samlede show, som ventes at blive set af flere hundrede millioner seere verden over.

Den officielle plakat for ceremonien. PR Foto
Den officielle plakat for ceremonien. PR Foto
 

Optræder ikke selv
– Som ved enhver anden afslutnings-ceremoni for massive tv-begivenheder, bliver der ikke sparet på noget, fortæller Sonny i en mail til Ekstra Bladet.

Han optræder dog ikke selv i showet.

– Det har jeg valgt ikke at gøre. Øv Bøv, ville ellers gerne op på scenen. Men der har været brug for at have min fulde opmærksomhed på den kreative front for at kunne holde fast i alle trådene.

Se også: Dansk tv-vært går fra kæresten: Det er ikke nemt

– Det er et internationalt samarbejde af kæmpe-proportioner, og at skulle kommunikere med alle afdelinger og være én, som alle kan henvende sig til og stole på at få tingene til at ske, ja, det har været et kæmpe-arbejde.

Han har opholdt sig i Moskva de sidste ni dage og har ikke sovet mere end fire timer i døgnet i den tid, men så må man jo sove, når man bliver gammel.

Hjem til Los Angeles
– Det er en drøm at være med til. Det vil det være for enhver med en kreativ hjerne. Det er en fantastisk mulighed, og det er skidesjovt, skriver Sonny på vej til de sidste prøver med Will Smith.

Når showet så forhåbentlig er vel overstået, er det hjem til Los Angeles på mandag.

– Jeg skal tilbage i studiet og forberede udgivelsen af min nye single. Over de sidste to år har jeg opbygget et musik-publikum i USA og har opnået næsten 30 millioner ’views og streams’ på de forskellige platforme af mine udgivelser tilsammen. 

Desuden har han sit ’International Dance Academi’ i både LA og København. Alene i år er der blev undervist elever fra 15 lande. Siden starten i 2008 har studenter fra 45 nationer deltaget i undervisningen

Se også: Danse-darling dropper 'Vild med dans'

Mest læste i flash!
Hent flere