Sparket i hovedet: Dansk sanger opereret

Xander Linnet er endnu en gang blevet opereret efter en voldsom fodboldulykke i august sidste år

Xander i duet med sin mor, Anne Linnet. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Xander i duet med sin mor, Anne Linnet. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Et år og to måneder efter hitsangeren Xander kom slemt til skade under en fodboldkamp, er han stadig ikke kommet sig helt over ulykken.

I et opslag på Instagram afslører den danske musiker nemlig, at han onsdag endnu en gang har været på hospitalet for at blive opereret i ansigtet - men at det heldigvis går fremad.

- Overkæben er på plads, næsen er på plads, og overmunden er vist også fin, skriver Xander i opslaget, hvor han har delt et billede af sig selv før og efter operationen.

Se også: Dansk sanger aflyser koncerter - har brækket kæbe og næse

Den danske sangstjerne, som har hittet stort med 'Det burde ikke være sådan her', kom galt afsted under en fodboldkamp i august 2018.

Det har taget lang tid for Xander at komme sig oven på sin fodboldulykke. Foto: Claus Bjørn Larsen
Det har taget lang tid for Xander at komme sig oven på sin fodboldulykke. Foto: Claus Bjørn Larsen
 

Støvle i ansigtet
Da han skulle nikke til bolden, fik han en fodboldstøvle i ansigtet, og sammenstødet var så voldsomt, at Xander brækkede næsen og overkæben.

Han blev opereret umiddelbart efter ulykken. Det skete på Rigshospitalet under fuld narkose.

I kølvandet på den dramatiske sportsskade og efterfølgende operation fulgte flere koncertaflysninger.

Blandt andet måtte han aflyse en stort anlagt koncert på Fyn, som det dog lykkedes ham efterfølgende at finde en erstatningsdato til.

Tre måneder senere var han igen på operationsbordet for at få repareret de skader, han pådrog sig.

Se også: Anne Linnet forlovet med 38 år yngre kæreste

Nu håber Xander, at han har været igennem den sidste operation og planlægger at slappe lidt af.

- Nu står den på Netflix - har I nogle gode film, jeg skal se, skriver han derfor på det sociale medie Instagram.

Betænksomme venner
Og netop forespørgslen vedrørende hvilke film, man skal forlyste sig med, når man skal slappe af i kølvandet på en operation, er der flere af Xanders kendte venner, der har været hurtige til at reagere på.

Blandt andet foreslår tv-vært Cecilie Beck, at han kaster sig over en populær serie fra streamingtjenesten HBO.

'Du skal se 'The Deuce' på HBO! Og jeg mener fucking SKAL! Go bedring', lyder det fra hende.

Sangerinden og bloggeren Saseline foreslår filmen 'The Game Changer', mens musiker og radiovært Simon Jul nøjes med at sende en lettere kryptisk god bedring-besked

'Uanset er du den smukkeste lillebror, man kan ønske sig. God bedring', lyder det fra ham.

Skærm

Mest læste i flash!