Spiller på datter i 'Vild med dans': Så meget kan kendis-mor vinde

Søs Egelind er frygtelig tæt på at sikre sig 4500 kroner, efter hun har spillet tusind kroner på sin datter

Søs Egelind havde nerverne uden på tøjet, da hendes datter dansede i semifinalen. Foto: Mogens Flindt
Søs Egelind havde nerverne uden på tøjet, da hendes datter dansede i semifinalen. Foto: Mogens Flindt

Der er mere end bare følelser på spil for Søs Egelind, når hun minutiøst følger sin datter, Molly Egelind, i 'Vild med dans'.

Den 60-årige komiker satsede i begyndelsen af sæsonen 1000 kroner til odds 4,5 på, at hendes datter, der fredag gik videre til finalen, også vinder programmet.

- Jeg har faktisk bettet for første gang i mit liv, siger hun.

Se også: Snublede i semifinalen: Ude af 'Vild med dans'

- Jeg sad sammen med Mads' assistent som sagde: 'Skal vi ikke bette?'.

Rørende og ægte
Søs Egelind var selv med i 'Vild med dans' i 2015, hvor hun dog ikke kom nær så langt som sin datter.

Ikke desto mindre fastslår hun, at hun naturligvis er meget stolt på sin datters vegne.

Se også: Dommer afslører sin 'Vild med dans'-darling inden afgørelsen

- Det har bare været så spændende, for man ved jo, at det er folk hjemme i stuerne, der skal opleve det, vi ser, og de følelser, vi føler.

- Jeg havde ståpels over det under den tango der, og det var jo spændende lige til sidste sekund. Jeg er super stolt.

- Jeg synes, at hun er så god, rørende og ægte. Jeg er meget stolt af hende, siger Søs Egelind.

Mads Vad har dannet par med både mor og datter. Her ses han med datteren. Foto: Mogens Flindt
Mads Vad har dannet par med både mor og datter. Her ses han med datteren. Foto: Mogens Flindt

Molly Egelind har fra begyndelsen af programmet høstet nogle af de højeste karakterer, og fredag kaldte Jens Werner hende den bedste kvindelige nydanser hidtil i 'Vild med dans'.

Såfremt hun vinder 'Vild med dans' på fredag, deler Søs Egelind da også lidt ud af gevinsten.

- Jeg tror sgu, at jeg giver en omgang, siger hun med et smil.

Mest læste i flash!
Hent flere