Springer ud som solist: - Angstprovokerende!

Lars Pedersen, der er bedst kendt som Chief 1, er selv begyndt at synge efter at have produceret for andre i årevis

Hør hele interviewet med manden bag 'årets sommerhit' her. Video: Kenneth Meyer

Som sangskriver er Chief 1 vant til at ligge nummer et.

Men som solist er Lars Pedersen, som han hedder, stadig helt ny i gamet. Hans sang 'Alt er godt' er netop blevet kåret af P4 programmet 'Radio Rødgrøds' lyttere som årets sommerhit, og det var en kæmpe overraskelse, fortæller den stolte solist til Ekstra Bladet.

- Jeg har produceret musik i tredive år, men jeg har aldrig prøvet at have mit eget sommerhit. Det er en kæmpe overraskelse, og nu er jeg bare pisse taknemmelig, fortæller 49-årige Lars Pedersen.

Lars Pedersen/Chief 1. Foto: Linda Johansen
Lars Pedersen/Chief 1. Foto: Linda Johansen
 

Han har har lavet sangen med Thomas Buttenschøn. De to mødte hinanden under 'X Factor', hvor Lars Pedersen hjalp Remee med at udvælge artister.

Lars Pedersens startede faktisk karrieren i front for rapkollektivet Rockers By Choice, men det føles alligevel som en helt ny oplevelse at være solist igen, fortæller han.

- Det er angstprovokerende, men det er også fedt, for nu har jeg selv været med til at hjælpe så mange frem. Selvom jeg har haft en del hits, har jeg skulle starte helt forfra og spille for 50 mennesker, fortæller Lars Pedersen.

Se også: Afslører: Her er historien bag mit største hit



Kender Nik og Jay
Listen over danske og udenlandske stjerner, han har arbejdet sammen med er enorm. Den tæller blandt andre Nik og Jay (som startede karrieren i hans studie i Vanløse), Ace of Base, Sanne Salomonsen og mange flere. I 2012 skrev han vindersangen til Dansk Melodi Grandprix 'Should've Known Better', sammen med Remee.

At gå fra at stå bag i kulissen og til at stå i front som solist, sammenligner han med fodboldspillet.

- Det svarer til, at jeg som ung spillede i angrebet og så blev fodboldtræner efterfølgende i 20 år. Nu er jeg så tilbage i angrebet med Messi og Zlatan, lyder det med et drenget smil fra Lars Pedersen.

- Men er det ikke nemt for dig, du kender jo Messi og Zlatan - du har arbejdet sammen med Nik og Jay?

- Uanset hvor stort et netværk, du har, så er det lige meget, hvis folk ikke gider høre sangen mere end en gang, lyder det fra Lars Pedersen.

 I marts 2016 udkom Chief 1 med sin første single 'Man skal Dø lidt (før man finder vej'). Debut albummet 'Slip' udkom i 2017. Foto: Ekstra Bladet
I marts 2016 udkom Chief 1 med sin første single 'Man skal Dø lidt (før man finder vej'). Debut albummet 'Slip' udkom i 2017. Foto: Ekstra Bladet

Se også: Afslører: Her er historien bag mit største hit

Langvarig depression
Sangen 'Alt er godt' er skrevet efter, at Lars Pedersen kom ud af en langvarig depression, der kostede ham ægteskabet med Christina Groth, som han havde kendt siden, de var sammen i Sound og Seduction-projektet.

Men efter han mødte fitnessdronningen Gitte Salling har han smidt 15 kilo og kan altså nu glæde sig over årets sommerhit på P4.

- Alt var i virkeligheden godt. Jeg har bare ikke kunne se det. Jeg skulle igennem en periode, som gør, at jeg nu kan sætte mere pris på livet. Den sang er en visualisering af, hvordan jeg gerne vil have en sommerdag skal være, fortæller han.

Lars Pedersen er på toppen i mere end bare en forstand. Han medvirker nemlig i programmet 'Toppen af Poppen' på TV2. Her skal han fortolke sange af de andre medvirkende, Medina, Anders Blichfeldt, Carl Emil Petersen, Kwamie Liv, Cæcilie Norby og Teitur.

- Hallo, jeg er 48 år, og jeg er først lige begyndt at synge selv, så det har været en stor ting at sidde til bords med de her dygtige sangere. Jeg kan ikke beskrive, hvor nervøs jeg har været. Der var flere gange, hvor jeg seriøst overvejede at tage en færge væk, lyder det.

Se også: Afslører: Her er historien bag mit største hit

Se også: Afslører: Her er historien bag mit største hit

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere