Stikker af med kæresten

'Årgang 0'-Stephanie og kæresten, Jeff, fejrer to års kærlighed med en ferie til Thailand

Siden årtusindeskiftet har danskerne fulgt med i deltagerne fra 'Åragng 0's liv. Her er de i dag. Video/redigering: Tariq Mikkel Khan, Mogens Flindt, Jonas Nielsen Thomas Marott, Per Arnesen, Camilla Hey, TV 2/Signe Skov.

Fredag aften løb 2020-udgaven af Reality Awards af stablen, og det gik ikke stille for sig. Blandt de mange tv-stjerner, der var nomineret til en pris, var 'Årgang 0'-Stephanie og hendes kæreste, Jeff.

De var i spil til prisen som årets par, men måtte se sig slået af de populære gutter Teitur og Jonass fra 'Paradise Hotel'. Det tager de dog ikke så tungt, da deres forhold efter eget udsagn går 'supergodt'.

- Vi har været sammen i to år nu og skal på vores første lange ferie sammen lige om lidt. Vi tager til Thailand i tre uger, fortæller en glad Stephanie til Ekstra Bladet.

Stephanie Siguenza har ikke altid haft det lige nemt. Foto: Camilla Hey/TV2 Danske kendte - 9. jan. 2020 - kl. 20:59 - Jeg lider af tvangstanker

Kombineret ferie
Hovedformålet med turen er ren afslapning. Stephanie har aldrig selv sat en fod i Asien, men heldigvis har hun en regulær Orient-ekspert med:

- Jeg har aldrig været i Thailand, men han har været der en del år i træk, siger Stephanie med henvisning til kæresten.

- Jeg skal da ned og lige vise hende rundt engang, det skal jeg da, lyder det fra Jeff, før han med et grin tilføjer:

- Vi skal ned til min gamle crib.

Jeffs 'crib' dækker over hotellet, som skal danne rammerne om ferien.

- Det er det samme hotel, som han var på sidste år, fordi hans mor og far skal også med. Vi tager af sted en uge før de andre, så vi har syv dage alene, og så kommer resten af hans familie og er der i to uger sammen med os, fortæller Stephanie.

- Vi glæder os! Det bliver dejligt at komme ned i varmen.

Danske kendte - 5. jan. 2020 - kl. 20:47 - Min mor havde ikke brug for, at jeg tilgav hende