Stjerne på TV2: Jeg er på dagpenge

31-årige Olivia Joof er blevet landskendt med sin rolle i 'DNA', men hun er ikke blevet skuespiller for berømmelsens skyld

Olivia Joof spiller over for Anders W. Berthelsen i TV2's serie 'DNA', og det har været en oplevelse at træde ind på den helt store scene. - Der er bare en anden stemning, når man er oppe i den her skala, siger hun om optagelserne. Foto: Martin Dam Kristensen/TV2
Olivia Joof spiller over for Anders W. Berthelsen i TV2's serie 'DNA', og det har været en oplevelse at træde ind på den helt store scene. - Der er bare en anden stemning, når man er oppe i den her skala, siger hun om optagelserne. Foto: Martin Dam Kristensen/TV2

– Nu træder du ind på den helt store scene – i en hovedrolle i bedste sendetid. Hvordan er det?

– Jeg er virkelig, virkelig glad for at have fået den her mulighed. Jeg gik jo stadig på skole, mens vi optog, så det var drømmen. Også at blive eksponeret på den måde er overvældende, kan jeg mærke. Jeg er meget taknemmelig.

– Din rolle Neel – hvad kunne du bedst lide ved at spille hende?

– På en måde passede hun godt til mig. Hun er flittig, men hun er også en nyuddannet betjent. Da hun får chancen for at få foden med i noget større, så gør hun næsten lidt for meget hele tiden. Men der er mange situationer, hvor det er hendes øje for detaljen, der gør, at man kommer et skridt videre i efterforskningen.

Olivia Joof, 12 år gammel til premiere med sin mor, Hella Joof, og Peter Frödin. Foto: Ole Buntzen
Olivia Joof, 12 år gammel til premiere med sin mor, Hella Joof, og Peter Frödin. Foto: Ole Buntzen
 

– Det er nogle erfarne skuespillere, du står over for – hvordan har de taget imod dig?

– De har været så sindssygt søde. Det har givet mening, at de er så erfarne, og det er, fordi de er nogle vidunderlige mennesker. Når man er helt ny, har man en anden usikkerhed og et andet blik på sig selv. Det har de bare rummet. Det har virkelig været en kærlighedsoplevelse.

– Kunne du mærke, at det er en større produktion, end du tidligere har lavet?

– Det var et kæmpehold og et helt andet maskineri. Der er bare en anden stemning, når man er oppe i den her skala. Det er, som om der er mere tid, men den bliver virkelig også brugt. Her bliver der møvet, indtil tingene er perfekte, og det var fedt at prøve.

– Hvad skal du lave nu?

– Lige nu er jeg på dagpenge, og det er næsten et fuldtidsarbejde. Jeg skriver på et par projekter, men jeg kan ikke sige så meget endnu. Og så er jeg i gang med et læse-kollektiv med nogle af dem, jeg har gået på skole med. Der mangler nogle ting i branchen herhjemme, og jeg har et ønske og håb om at være med til at ændre på det.

Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug
 

Olivia Joof

  • 31 år.
  • Spiller rollen som Neel Skibsted i TV2’s ‘DNA’.
  • Kendt fra TV2 Zulu-serien ‘Perfekte Steder’.
  • Datter af Hella Joof og skuespilleren Runi Lewerissa.
  • Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2019.

– Hvad tænker du om at blive rigtig landskendt?

– På det her niveau er der fandeme mange mennesker, der ser med. Men jeg er ikke blevet skuespiller, fordi berømmelsen var vigtig. Jeg er blevet skuespiller, fordi jeg godt kan lide at lave karakterer. Hele kendis-tingen tager jeg med og håber på, at jeg kan passe på mig selv i det. Men det bliver overvældende. Det kan godt være, jeg skal en tur i sommerhus.

– Er mor stolt?

– Mor er stolt. Far er stolt. Stedfar og stedmor er stolte. Mormor oppe i himlen er nok også stolt. Meget stolt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre, jeg selv ka’ li’

1. ’Matador’

Foto: Rolf Konow/DR
Foto: Rolf Konow/DR
 

– Jeg så den i en juleferie, hvor jeg var syg. Jeg opdagede, hvor mange referencer folk havde derfra. Det var vigtigt for mig at se. Det er en vidunderlig serie.

2. ’Rejseholdet’

Foto: Claus Lunde/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Lunde/Ritzau Scanpix
 

– Det er bare fantastisk. Det er vildt at se, hvordan det hele startede.

3. ’Bedrag’

Foto: Thomas Howalt Andersen
Foto: Thomas Howalt Andersen
 

– Den var fucking fed. Maria Rich spiller insane. Kæft, hvor var hun god.

Skærm

Mest læste i flash!