Stjerne-skuespiller revser sit look: Jeg hader det

Nikolaj Lie Kaas glæder sig inderligt til, at han må barbere sit vildtvoksende fuldskæg af

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Nikolaj Lie Kaas har kæmpet sig gennem en hed europæisk sommer.

Den 45-årige skuespiller, der lige nu er aktuel med filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens 'Journal 64', har svøbet sit ansigt ind i et busket og brunt fuldskæg.

Det får ham måske til at se ud som den keltiske druide, han spiller i den britisk-amerikanske tv-serie 'Britannia', men det er ifølge skuespilleren samtidig uudholdelig varmt.

Se også: Dansk stjerneskuespiller om hård barndom: Tvunget til at gå med pigetrusser

- Jeg laver 'Britannia' for tiden, og det er derfor, jeg render rundt med skæg. Det er anden sæson af serien, jeg har lavet de sidste to år.

- Det har været en varm sommer, og jeg hader det som pesten. Jeg hader at have skæg, siger Nikolaj Lie Kaas.

Stor satsning
'Britannia' er streaming-giganten HBO's nye satsning og kan måske katapultere danskerens karriere frem mod den internationale scene.

Kaas medvirkede i samtlige af seriens første ni afsnit, der udgjorde den første sæson.

Ligeledes spiller han nu også med i den anden sæson, der tilsyneladende stadig er ved at blive filmet, siden han ikke må klippe sit skæg af endnu.

Film, tv & radio - 5. sep. 2018 - kl. 11:15 Ny Afdeling Q-film klar: Se ekslusivt smugkig her

Selvom skægget irriterer ham, er danskeren dog ved godt mod. 1. december må han endelig fjerne det.

- Og så ryger det. Jeg har allerede bestilt en barber, siger han.

Lige nu er Nikolaj Lie Kaas aktuel i 'Journal 64'. Se et preview af filmen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere