Stjerneinstruktør skal instruere den fjerde Jussi Adler-film

Zentropas kæmpesatsning 'Journal 64' får Christoffer Boe som instruktør

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares kaster sig ud i deres sidste film i rollerne som Carl Mørck og Assad i filmen 'Journal 64'. (Foto: Mogens Flindt)
Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares kaster sig ud i deres sidste film i rollerne som Carl Mørck og Assad i filmen 'Journal 64'. (Foto: Mogens Flindt)

Den fjerde Afdeling Q-film bliver optaget i begyndelsen af næste år og får premiere op til efterårsferien 2018 - naturligvis med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne.

Zentropa er i disse uger i fuld gang med planlægningen af sin fjerde og sidste Afdeling Q-film. 'Journal 64' været i støbeskeen længe, men nu er et større puslespil faldet på plads. Det betyder, at filmen bliver en realitet og går i optagelse i starten af det nye år med forventet premiere 4. oktober 2018, lige op til efterårsferien. På et pressemøde i dag hos Film i Väst i Cannes kunne Zentropa offentliggøre, at filmens instruktør er fundet, og det bliver den prisbelønnede instruktør Christoffer Boe.

Claes Bang og Elizabeth Moss spiller sammen i filmen 'The Square'. Foto: All Over Danske kendte - 20. maj. 2017 - kl. 15:36 Claes Bang om sexscener med verdensstjerne: - Det gør man normalt kun i pornofilm

I en pressemeddelelse fra Zentropa udtaler producer på 'Journal 64', Louise Vesth fra Zentropa:

- Så er det tid til den store finale. Det er en lang og fantastisk rejse, som nu skal afsluttes med et brag af en film. Vi vil gøre alt for at slutte af på toppen, og hvad er bedre end at gøre det med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i selskab med en af de største filmiske begavelser, vi har: Christoffer Boe.

Christoffer Boe ser frem til arbejdet med 'Journal 64' og udtaler:

- Jeg glæder mig til at kaste mig over Carl Mørck og hans mysterier. Ikke for at nedbryde ham - men for at bygge ham op og finde nye veje og nye udtryk indenfor det folkelige. Jeg har selv været ung og naiv og troet, at det folkelige var kunstens modsætning. Men som årene er gået, kan jeg nu som moden herre se, hvordan det folkelige netop kan være kunstens sparringspartner, der lader os alle betræde nye veje. Jeg glæder mig til at tage de første skridt med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares - og hele holdet bag serien, som er noget af det stærkeste og mest underholdende, dansk film har leveret.

(artiklen fortsætter under billeder)

Filminstruktøren Christoffer Boe bliver nu for alvor folkelig. (foto: My Thordal)
Filminstruktøren Christoffer Boe bliver nu for alvor folkelig. (foto: My Thordal)

Se også: Jackpot til dansk stjerneforfatter: Så meget scorede han i år

Om Christoffer Boe – fra Cannes til Spies
Christoffer Boes første spillefilm 'Reconstruction' fra 2003 vandt Camera d’Or ved Cannes Film Festival, og hans anden spillefilm 'Allegro' med Helena Christensen og Ulrich Thomsen i hovedrollerne, blev vist ved Sundance Film Festival og vandt en Robert i kategorien Årets Fotograf.

Ved Venice Film Festival i 2006 modtog Christoffer Boe prisen Young Cinema Award for den eksperimenterende film 'Offscreen' i 2006. Med thrilleren 'Alting bliver godt igen' fra 2010, der blev udtaget til Director’s Fortnight i Cannes 2010, lavede Christoffer Boe en rendyrket genrefilm, og med den stort anlagte Spies & Glistrup fra 2013 opnåede han sit folkelige gennembrud. Filmen solgte over 300.000 biografbilletter og modtog også tre Robert-priser. I morgen starter han optagelser på Miso Films miniserie 'Kriger',som han instruerer alle seks afsnit af til TV 2. 

Sidste gensyn med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares
Publikum kan glæde sig til at møde Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i rollerne som henh. Carl Mørck og Assad. Med 'Journal 64' bliver det sidste gang, at Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares spiller de efterhånden legendariske roller. Der bliver også et gensyn med bl.a. Rose, Marcus Jacobsen og Bak. Hvem der skal spille de andre mindeværdige karakterer fra romanen inkl. Sprogøe-pigen Nete Hermansen og lægen Curt Wad er ikke på plads endnu og vil blive offentliggjort efter sommerferien.

Handlingen
Nogle håndværkere gør en uhyggelig opdagelse i en ældre københavnsk lejlighed: Bag en falsk mur i lejligheden finder de tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar. Kriminalkommissær Carl Mørck og hans assistent Assad i Afdeling Q bliver sat til at finde ud af, hvem mumierne er, og hvem den fjerde plads er tiltænkt.

Carl og Assad sætter jagten ind på lejlighedens beboer og finder spor tilbage til den berygtede kvindeanstalt på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige forsøg med tvangssterilisering var en fast del af hverdagen for de anbragte, såkaldt utugtige piger. Rædslerne på Sprogø er et overstået kapitel i Danmarkshistorien. Men der dukker personer op, som siger, at eksperimenterne er fortsat helt op i vores tid. Carl og Assad indleder et kapløb med tiden for at forhindre nye mord og overgreb.

Filmen får et budget på 39 mio. kr.

(Polfoto) Kendte Jussi: Derfor dør mine karakterer så grufuldt

1 af 2 Filminstruktøren Christoffer Boe bliver nu for alvor folkelig. (foto: My Thordal)
2 af 2 Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares kaster sig ud i deres sidste film i rollerne som Carl Mørck og Assad i filmen 'Journal 64'. (Foto: Mogens Flindt)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere