Stopper: Forlader Bagedyst-dommer

Kirsten Yasmin Thur har siden 2018 været i lære hos Katrine Foged Thomsen. Det er slut nu

Kirsten Jazmin Thur var oppe mod Jesper og Andrea i finalen i 2017. Hun blev nummer tre, mens Andrea løb med trofæet. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Kirsten Jazmin Thur var oppe mod Jesper og Andrea i finalen i 2017. Hun blev nummer tre, mens Andrea løb med trofæet. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

'Et klart match'.

Det kaldte 'Den store bagedyst'-dommer Katrine Foged Thomsen det, da hun i 2018 ansatte Kirsten Jazmin Thur som konditorlærling i sin forretning, Grannys House, der tæller flere konditorier.

Også Kirsten Jazmin Thur, der nåede finalen i 2017-udgaven af kagekokurrencen, talte varmt for ansættelsen hos dommeren.

Se også: DR-kendis skilt

- Hvis man kender mig, og har været i Grannys House kan man se en klar sammenhæng. Farverne, bagværket, stemningen. Jeg føler mig enormt meget hjemme her, sagde hun den gang til dr.dk.

Men matchet var vist alligevel ikke helt perfekt. Nu 25-årige Kirsten Jazmin Thur er nemlig stoppet som lærling hos Katrine Foged Thomsen.

Katrine Foged Thomsen er dommer i 'Den store bagedyst' og driver en række konditorier. Foto: Tariq Mikkel Khan
Katrine Foged Thomsen er dommer i 'Den store bagedyst' og driver en række konditorier. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Jeg følte, at det var tid til at prøve noget andet, siger Kirsten Jazmin Thur, der ikke ønsker at uddybe præcis hvorfor, hun med halvandet år tilbage af sin uddannelse har valgt at skifte plads.

Til gengæld fortæller hun med glæde i stemmen, at hun nu er havnet på helt rette hylde hos en af sine kage-konkurrenter. Kirsten Jazmin Thur skal gøre sin uddannelse færdig hos Jette Stub, der var med i 2015-udgaven af 'Den store bagedyst'.

Se også: Generet af fans: 'Grænseoverskridende!'

I dag driver Jette Stub kageforretningen Kagefryd i Helsingør, og det er her, at der 1. august er kommet en ny lærling.

- Det er virkelig et dejligt sted, Jette har, siger Kirsten Jazmin Thur, der ud over sin konditoruddannelse er i gang med at uddanne sig til ismester og allerede kan kalde sig chocolatier.

De to tidligere Bagedyst-deltagere arbejder nu sammen i Jette Stubs forretning i Helsingør. Privatfoto
De to tidligere Bagedyst-deltagere arbejder nu sammen i Jette Stubs forretning i Helsingør. Privatfoto

Jette Stub er ikke selv uddannet konditor, men har en af slagsen ansat i sin voksende forretning.

- Det er kun derfor, det har kunnet lade sig gøre at få Kirsten herop. Jeg er jo autodidakt, men det så dejligt, at hun er kommet. Kirsten og jeg tænker meget ens, og vi har virkelig meget glæde af hinanden, siger Jette Stub.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Katrine Foged Thomsen.