Stor byttehandel: Sælger for millioner

Christiane Schaumburg-Müller er nu også kommet af med sin villa og er dermed klar til at flytte sammen med kæresten, Daniel Åxman

Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman får masser af plads at slå sig løs på i den nye villa, når de flytter sammen. Foto: ChriChri
Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman får masser af plads at slå sig løs på i den nye villa, når de flytter sammen. Foto: ChriChri

Den 38-årige tv-værtinde Christiane Schaumburg-Müller er nu også kommet af med sin villa i Hellerup - faktisk samtidig med at hun og kæresten Daniel Åxman købte deres nye villa.

Salget af Schaumburg-Müllers villa og købet af parrets nye fælles hjem er nemlig sket i en byttehandel - et såkaldt mageskifte - hvor køber og sælger bytter ejendom.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Af tinglysningen fremgår det, at Christiane Schaumburg-Müller har fået 13,5 millioner kroner for sit hus, som hun købte i 2007 med sin eksmand, rapperen L.O.C. Dengang gav parret 10,7 millioner kroner for adressen.

I efteråret købte Schaumburg-Müller dog L.O.C. ud af ejendommen - og nu er hendes egen tid på adressen altså også tæt på at være ovre.

Christiane Schaumburg-Müller har de seneste år været vært på 'Vild med dans'. Foto: Jonas Olufson
Christiane Schaumburg-Müller har de seneste år været vært på 'Vild med dans'. Foto: Jonas Olufson
 

 

Flytter rundt i kommunen
Huset, som Christiane Schaumburg-Müller forlader, tæller 313 kvadratmeter fordelt på otte værelser, mens kæresten Daniel Åxmans villa, der indtil for nylig også var udbudt til salg, breder sig over 280 kvadratmeter.

Parret får dermed noget mere plads at pakke flyttekasserne ud på i deres nye hjem. Her er der nemlig næsten 530 kvadratmeter fordelt på ti værelser, det viser oplysninger fra Boliga.dk.

Christiane Schaumburg-Müller og kæresten overtager det nye hus 1. august. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 6. jul. 2020 - kl. 13:47 Enormt millionbeløb: Christiane køber villa med kæresten

Huset kostede ifølge tinglysningen af ejendommen 31,5 millioner kroner og ligger i Gentofte ganske tæt på Bernstorff Slotshave.

Både Åxmans og Schaumburg-Müllers snart tidligere hjem ligger i Hellerup - inde for samme kommunegrænser som deres nye bopæl - og dermed er der altså kun tale om en flytning på cirka tre kilometer.

Christiane Schaumburg-Müller offentligjorde sit forhold til rigmanden Daniel Åxman i starten af året - hvor hun på hjemmesiden til sit foretagende; ChriChri offentliggjorde et billede af sin nye kæreste.

Se Danmarks dyreste huse til salg lige her