Stripper-Mariyah kræver respekt: - Jeg havde ikke engang trusser på

Realitydeltageren Mariyah Samia oplever ofte, at folk forsøger at snige ekstra ydelser ind, når hun er ude at strippe

Hør Mariyah fortælle om livet som stripper i videoen. Redigering: Henrik Houlberg

At være stripper er verdens bedste job.

Det mener Mariyah Samia, der er kendt fra diverse realityprogrammer og Side 9 her hos Ekstra Bladet. Men hun er træt af de fordomme, der følger med, samt det faktum at folk ofte forsøger at få ekstra ydelser med - uden at betale for det, vel at mærke.

Se også: Sprang fra 20 meter: Dansk realitybabe kørt væk i ambulance

Det fortalte Mariyah, da hun besøgte Ekstra Bladet forud for fredagens realityfodboldstævne, hvor de forskellige realityprogrammer dyster mod hinanden. Her er Mariyah holdkaptajn for 'Besat af Bad Boys'-holdet, og eventen kan følges live her på Ekstra Bladet.

- Mange antager, at når man er stripper, så er ens liv fest og farver, og man er rimelig skudt oven i hovedet. Du ved, alle strippere er stive, tager stoffer, sover hele dagen og stripper om natten, sukker Mariyah, der har en datter.

Også her kommer fordommene i spil.

- Folk spørger; 'hvordan fanden kan du have et barn', og 'hvornår besøger hun dig'. Besøger mig? Jeg er da fuldtidsmor. Hun har en weekendfar hver anden weekend.

Sidney Lee med kæresten Mary Ann. Det er første gang i seks år, at Sidney Lee skal lave tv-programmer. Foto: Per Lange Danske kendte - 25. sep. 2019 - kl. 12:59 Sidney Lee gør tv-comeback

Folk presser den
Alligevel betragter hun sit fag som det bedste i verden, og der er ingen tvivl om, at hun elsker at smide tøjet og se smilet på folks læber.

- Jeg får jo en dopaminudløsning, fordi jeg er så glad for det, jeg laver. Jeg glæder mig bare så meget til at komme på arbejde. Måske det er, fordi jeg også er fritidsnudist, så det opfylder rigtig mange af mine behov for at komme ud og gøre andre glade. Jeg kan leve af det, der gør mig mest glad, fortæller hun.

Men folk prøver tit at presse citronen, og det trætter hende.

- Jeg elsker mit arbejde, men jeg vil også respekteres, for jeg har ikke noget imod at komme som nøgen kvinde, siger Mariyah og kommer med et eksempel.

- Nogle gange er der en interesse for at gøre nogen glade, og det er ikke mig. For at tage et håndgribeligt eksempel, så var det en 18-års fødselsdag.

- De her mennesker spørger, om jeg er sød at servere ham nogle shots, så da jeg har lavet showet, skal jeg tage denne her bakke med 18 shots. Men det vil jeg ikke, medmindre de betaler mig for topløs servering, for det er dét, det hedder, forklarer hun.

Pest eller kolera
Afvisningen blev ikke respekteret, og da showet var færdigt, kom de selvsamme mennesker hen med en bakke shots.

- Og jeg havde ikke engang trusser på - det er endnu dyrere. Det er tre lapper. Sorry to say, det er nøgenservering. Men jeg kunne jo ikke bare smide bakken, for det er fucking dårlig kundeservice. Man vælger mellem pest eller kolera.

- Er det her noget, du generelt oplever?

- Ja, det synes jeg. Folk antager, at man lige kan blive fem minutter, og det kan jeg ikke, fordi der står nogle og venter et andet sted. Det er tiden, der koster penge. Jeg har otte timer at arbejde i, og jeg skal nå det hele, siger hun.

I videoen over artiklen kan du høre Mariyah fortælle om livet som stripper. Herunder kan de høre mere om den famøse 18-års fødselsdag:

Skærm

Mest læste i flash!