Susan K. flashede bryster til fødselsdag

Reality-stjernen kan stadig lave skandaler

Sådan går det for sig, når Susan K. fejrer sin 41 års fødselsdag. (Foto: Simon Heywood/Photo-booth.dk).
Sådan går det for sig, når Susan K. fejrer sin 41 års fødselsdag. (Foto: Simon Heywood/Photo-booth.dk).

Selv om hun netop er fyldt 41 år, kan Susan K. stadig være med, når de unge reality-stjerner laver skandaler.

Da hun i weekenden fejrede sin fødselsdag, blev der luftet bryster og drukket igennem.

- Ja, jeg var godt kørende, men holdt mig til øllerne, så jeg havde overblik over de fulde tosser. Alle hyggede sig.

- Miss Paradise (Monique, red.) forsvandt dog rimelig tidligt med Mark Slem fra 'Big Brother', og Klaus Snedker fra 'Big Brother' klarede at blive smidt ud fra Kupé, fordi han ikke lige havde observeret, at man ikke skulle pisse i håndvasken på toilettet. Og Tina fra 'Robinson' måtte passe på Rikke Chili fra ' For lækker til Love', da hun var blevet lidt for stiv, siger Susan K. til Ekstra Bladet om den vilde aften.

Se også: Ulven straffer illoyal Susan K.

Gaverne stod i skærende kontrast.

- Jeg fik en masse gavekort til BilligBlomst og kontanter. Jeg har jo købt mig et drivhus-lod i et fællesgartneri, så der skal plantes grøntsager i vildskab hele sommeren, siger hun.

Og trods de 41 år, listede hun ikke tidligt hjem.

- Vi rykkede Kupé midt over og landede først hjemme ved en 6-tiden. Så det kunne ikke ha' gået bedre, siger hun til Ekstra Bladet.