Suzannes model-søn også overfaldet: Jeg ved, hvordan Dan har det

Oliver Bjerrehuus blev i 1999 overfaldet i Milano. 'Det får mig næsten til at græde', siger Suzanne i dag, 16 år senere

Suzanne Bjerrehuus kan sagtens sætte sig ind i, hvordan Dan Rachlin har det efter overfaldene på hans to sønner. Hun har selv prøvet, at hendes søn, Oliver Bjerrehuus, er blevet overfaldet. (Foto: Mogens Flindt)
Suzanne Bjerrehuus kan sagtens sætte sig ind i, hvordan Dan Rachlin har det efter overfaldene på hans to sønner. Hun har selv prøvet, at hendes søn, Oliver Bjerrehuus, er blevet overfaldet. (Foto: Mogens Flindt)

Oliver Bjerrehuus var tæt på at miste livet efter en festlig aften på natklubben 'Old Fashion Café' i Milano tilbage i 1999.

Han havde glemt sin jakke og gik tilbage for at hente den, men blev overfaldet inde på klubben af flere muskelmænd, hvoraf den ene nikkede ham en så voldsom skalle, at hans næseben kun var millimeter fra at blive banket op i hjernen, samtidig med at hans fortænder blev banket op i ganen. Oven i det hele fik han en voldsom hjernerystelse.

- Han var tæt på at dø, siger Suzanne Bjerrehuus til Ekstra Bladet og forklarer, at hun fra dengang ved, hvad Dan Rachlin, hvis to sønner i weekenden blev overfaldet, gennemgår.

Se også: Dan Rachlin: Mine sønner overfaldet i nat

- Jeg ved, hvordan Dan har det. Hele familien kommer i oprør efter sådan en oplevelse. Alting bliver kaos, når sådan noget sker i en familie. Vi går alle sammen med angsten i os, og pludselig bliver det virkelighed, siger hun.

- Det er jo rædselsfuldt, at vi er kommet dertil, at man som forældre skal holde foredrag om sikkerhed, inden man sender sine børn i byen. Det ved jeg jo fra Olivers dreng, Oscar, der er teenager.

Se også: Rachlin: Overfaldsmændene var danskere

Oliver Bjerrehuus mødte Ekstra Bladet i Paris et stykke tid efter overfaldet, hvor hans ansigt endnu ikke var kommet sig helt. (Foto: Ole Steen)
Oliver Bjerrehuus mødte Ekstra Bladet i Paris et stykke tid efter overfaldet, hvor hans ansigt endnu ikke var kommet sig helt. (Foto: Ole Steen)
 

Suzanne Bjerrehuus kan ikke huske, hvordan hun fik overbragt beskeden om, at hendes søn, Oliver Bjerrehuus, der dengang var 23 år og i gang med en stor modelkarriere, var blevet overfaldet.

- Jeg kan slet ikke huske, hvordan jeg fik det at vide. Men jeg kan mærke, at det er lige ved at få mig til at græde at snakke om det nu, selvom der er gået så mange år.

Se også: Sønner beder Rachlin slette Facebook-opslag

Netop fordi det er så voldsomt, at opleve enten selv at blive overfaldet eller at en man holder af bliver overfaldet, mener Suzanne Bjerrehuus, at straffen for vold bør strammes gevaldigt.

- Vi er alt for bløde over for den her type mennesker. De er jo uden for rækkevidde. Der skal være en speciel straf for umotiveret, grov vold, der sker på gaden. Der findes snart ingen familier, hvor ingen er blevet overfaldet på den her måde, hvor der er nogle rødder, der står og venter som rovdyr.

Se også: Bjerrehuus efter Rachlin-vold: Kræver strengere straffe

Den 67-årige samfundsdebattør mener straffeloven bør revurderes, så det ikke længere straffes mildere at begå et groft overfald i forhold til eksempelvis økonomisk svindel.

- Hvis du begår forsikringssvindel bliver du buret inde i flere år. Sådan er det ikke med folk, der begår grov vold. Men til gengæld tager det ofret flere år at komme over. Det er dybt uretfærdigt. De her psykopater skal bare bures inde, så de kommer væk fra hinanden og væk fra gaden.

- Men er der ikke risiko for, at voldsmændene bliver endnu mere afsporet af at sidde i fængsel i flere år sammen med andre kriminelle?

- Hvis der er sådan nogle røver-buler i fængslerne, hvor de bare bliver værre at være, så må det være Justitsministeren, der tager sig af det. Det er ikke nogen undskyldning. Vi skal turde kaste forbrydere i fængsel - og det skal kunne ske uden at de bliver mere kriminelle, siger Suzanne Bjerrehuus, der mener, at linjen over for voldsmænd er alt for slap i forhold til den skade de påfører ofret.

- Vi må prioritere. Hvem holder vi med? Ofret eller gerningsmanden? Og hvem vil du helst være sammen med? Stein Bagger eller ham, der smadrer kæben på din søn?

Se også: Mads Mikkelsens datter sparket i hovedet

Oliver Bjerrehuus måtte i lang tid efter overfaldet gå med tandbøjle. (Foto: Ole Steen)
Oliver Bjerrehuus måtte i lang tid efter overfaldet gå med tandbøjle. (Foto: Ole Steen)

I kølvandet på overfaldet på Oliver Bjerrehuus rejste Suzanne Bjerrehuus sammen med Ekstra Bladet til Milano for at finde frem til sin søns gerningsmænd.

I begyndelsen gjorde det italienske politi ikke meget for at finde frem til gerningsmændene, men efter at mama Bjerrehuus troppede op lovede den lokale politichef, at tage fat i sagen. Efterfølgende blev sikkerhedsfolkene på natklubben afhørt og også ledelsen i topklubben Inter blev inddraget.

Det brasilianske fodbold-es Ronaldo var nemlig til stede på klubben samme aften, og ifølge Oliver Bjerrehuus var det sportstjernens livvagter og dørmænd på stedet, der overfaldt ham.

Danske kendte - 24. jan. 2012 - kl. 13:23 Peter Mygind: Mikkelsens datter skal have krisehjælp

Det benægtede Ronaldo imidlertid, da det i Italien ikke er lovligt at hyre private sikkerhedsvagter. Suzanne Bjerrehuus fik nemlig højst uventet en 10 minutters audiens med fodboldspilleren i omklædningsrummet efter træning.

- Han var meget ulykkelig over, hvad han havde læst i en italiensk avis om Olivers alvorlige skader. Men han understregede, at han ikke havde set, hvem der stod bag overfaldet, sagde Suzanne Bjerrehuus efterfølgende til Ekstra Bladet og gengav Ronaldos ord fra omklædningsrummet:

- Jeg kom alene efter midnat sammen med mine to holdkammerater Andrea Pirlo og Nicola Ventola. Jeg har aldrig sikkerhedsvagter med, når jeg går i byen. Der er tit andre gæster eller ansatte, som omringer mig og prøver at beskytte mig mod påtrængende personer. Men det er aldrig noget, jeg har bedt om.

Se også: 36-årig anholdt for overfald på Mads Mikkelsens datter

Så vidt vides er der aldrig faldet dom i sagen. Oliver Bjerrehuus blev kaldt til vidne-afhøring ved politiet i Milano i april, hvor overfaldet skete i januar, men han valgte ikke at møde op. Han havde ikke lyst til at være et offer længere, men ønskede bare at komme videre med sit liv.

I flere måneder efter overfaldet opholdt han sig på afstand af Milano i franske Val Thorens med sin daværende kæreste, Anna von Lindholm. I lang tid måtte han bruge en særlig tandbøjle for at få tænderne rettet på plads. I dag døjer Oliver Bjerrehuus stadig med tinnitus efter overfaldet.