Svend Brinkmann er træt af japansk oprydningsfilosofi

Professoren i almenpsykologi, Svend Brinkmann, er træt af den tendens, hvor folk vælger at leve i nuet. Han mener, at man ikke skal være bange for at huske på fortiden og drømme om fremtiden

Alle, der har en Netflix-konto er stødt på den lille japanske oprydningsguru, Marie Kondo.

Et af Marie Kondos oprydningstricks er, at man skal smide alt det ud, som ikke lige skaber glæde i det pågældende minut.

Den tilgang til oprydning og udsmidning af ejendele falder ikke i god jord hos professor i almen psykologi Svend Brinkmann. Det fortæller han i denne uges udgave af radioprogrammet ’Dahl på Hack’, hvor han er gæst.

Foto: Claus Bonnerup Hack Psykolog: - Hunde kan ikke føle sorg

- Marie Kondo, hende der oprydningseksperten, der pludselig er blevet verdensberømt, hun anbefaler, at vi hele tiden spørger ’gør den her ting mig glad lige nu, for ellers skal jeg smide den væk. Det er kun det, der giver mig glæde lige nu, som er noget værd’, fortæller Svend Brinkmann fra scenen i Aarhus.

Café Hack på Ekstra Bladet

Café Hack præsenteres i samarbejde med Ekstra Bladet som en del af Ekstra Bladet+.

Den interviewede i denne artikel er citeret for sine svar ud fra samtalen i selve programmet med vært Søren Dahl.

Artiklen er med udgangspunkt i samtalen skrevet af en journalist fra Ekstra Bladet.

Interviewet kan i sin helhed høres i Ekstra Bladet+.

Professoren i almenpsykologi er ikke begejstret for det kulturskifte der er i gang, hvor man skal minimalisere og smide alting ud, hvilket er en livsstil anført af netop Marie Kondo. Svend Brinkmann mener, at det er en nu-kultur, og at den ikke er sund.

- Lev i nuet, Carpe Diem, you’ll only live once og alt sådan noget, det er en filosofi og en praksis, som koncentrerer vores liv til øjeblikket, vi er i. Det er egentlig i mine øjne at reducere os til mindre, end vi kan være som mennesker, siger han.

Svend Brinkmann er ked af, at folk er så optagede af at leve i nuet, for hvad er det egentlig, de lever efter? Det spørger han om i ugens ’Dahl på Hack’, som du kan se her:

Foto: Claus Bonnerup Hack Psykolog: - Hunde kan ikke føle sorg

Han ser ikke noget problem i, at man bevarer sine minder, der måske fylder lidt ekstra i skuffer og skabe, for de minder er ifølge ham med til at binde fortiden sammen med nutid og fremtid.

Se i videoen ovenfor, hvor Svend Brinkmann sammenligner ’lev i nuet’-tendensen med demens.

FÅ ADGANG TIL ALLE DAHL PÅ HACK-UDSENDELSER HER