Svinedyre Nikita: Så meget har hendes sko og tasker kostet

Der var de helt dyre designervarer, der blev vist frem, da eksperterne fra 'Kender du typen' var på besøg hos bloggeren Nikita Klæstrup

Det er ikke priser i småtingsafdelingen Nikita Klæstrups sko og tasker har kostet. Foto: Mogens Flindt
Det er ikke priser i småtingsafdelingen Nikita Klæstrups sko og tasker har kostet. Foto: Mogens Flindt

Hun er altid smuk og velklædt på den røde løber, men det er ikke helt billigt at se så stjernegodt ud, som bloggeren Nikita Klæstrup gør.

Det kræver nemlig en mindre formue, hvis man vil være helt opdateret på de nyeste sko og tasker, men det har fjerdebølge-feministen ikke noget imod.

Det fik seerne mandag aften et indblik i i programmet 'Kender du typen' på DR, hvor eksperterne skulle gætte, hvem det designfyldte kollegieværelse tilhørte.

Ekaterina Krarup Andersen (t.v.) sammen med Nikita Klæstrup og Twerk Queen Louise. Sammen danner de trioen GirlSquad. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 19. dec. 2017 - kl. 06:14 Girlsquad-medlem afslører: Jeg følte mit liv var slut

Går ikke op i prisen
Men selvom de fremviste varer ikke er til den billige side, er det ikke prisen, som Nikita Klæstrup går op i, når det kommer til at bruge penge på specielt dyre sko.

- Jeg går ikke så meget op i værdien, det er mine kunstværker, som jeg kan gå rundt i, fortæller hun til Ekstra Bladet.  

Nikita Klæstrup har samlet på sko de seneste to et halvt år, og det er da også blevet til et par stykker rundt omkring på værelset.

- Jeg talte lige i går. Jeg har 48 par sko, fortæller hun. Adspurgt om hvorvidt det kun er designersko, der kan få lov at få en plads hos den smukke blogger, er svaret helt klart.

- Ja, det er kun designersko, siger hun. 

Hun har sko af forskellige designere, men det mærke, der er flest af, er de rødsålede Christian Louboutin stiletter og støvler.

Selvom Nikita Klæstrup ikke selv vil ud med værdien på alle de dyre sko, kan lidt hovedregning slå fast, at 48 par sko til omkring 4000 kroner parret giver den nette sum af 192.000 kroner.

Feministen Nikita Klæstrup vil ikke uddybe, hvorfor ferie-destinationen blev Dubai, som er berygtet for kvindeundertrykkelse. Foto: Mogens Flindt Ferie - 12. dec. 2017 - kl. 21:15 Dubai tur/retur: Nikita Klæstrup holder varmen i minimal bikini

Nikita Klæstrup er altid velklædt i både dyre sko og tasker. Foto: Mogens Flindt
Nikita Klæstrup er altid velklædt i både dyre sko og tasker. Foto: Mogens Flindt
 

Har både dyre tasker og sko
I programmet vises Nikitas flotte designertasker også frem - og specielt prisen på den orange 'Birkin bag' får eksperterne til at måbe.

Den koster nemlig 65.000 kroner og eksperten Anne Glad er noget overrasket over, at Nikita Klæstrup, som er på SU, har råd til sådan en taske.

- Lige den er også en gave fra min kæreste, forklarer Nikita Klæstrup til sidst i programmet, efter de to eksperter har gættet rigtigt på hovedpersonen.

Til Ekstra Bladet fortæller Nikita Klæstrup, at hun har ni designertasker og her er det også de dyre mærker, man finder hos bloggeren.

- Jeg begyndte først for nyligt at gå op i tasker, så jeg har ni. Jeg har Gucci, Hermes, Yves Saint Laurent, Chanel og Louboutin tasker, siger hun.

Værdien af Nikita Klæstrups tasker løber da også op - selvom hun kun har ni. Det bliver til omkring 130.000 kroner for de flotte tasker. 

Se også: Nikita overvejer ny karriere: - Hvis de spurgte ville jeg ikke sige nej

Nikita Klæstrup har både mange designersko og tasker. De blev vist frem i programmet 'Kender du typen' på DR1. Foto: DR
Nikita Klæstrup har både mange designersko og tasker. De blev vist frem i programmet 'Kender du typen' på DR1. Foto: DR
 

Passer godt på
Hun er meget forsigtig med sine designertasker. Specielt Birkin-tasken bruger hun kun om dagen, og hun er meget opmærksom på, når hun har den med sig nogen steder.

- Jeg har hørt historier om folk, der har mistet deres tasker, men jeg er meget forsigtig. Jeg har en masse forholdsregler, når det kommer til mine tasker, forklarer hun.

Nikita Klæstrup har sko og tasker for ca. 300.000 kroner.

Hun vil dog gerne slå fast, at hun absolut ikke er snobbet, når det kommer til at købe designervarer.

- Jeg har ikke noget imod billige varer, jeg elsker bare oplevelsen og kvaliteten af designervarer. Samtidig er det også rart at vide, at tingene er produceret under ordentlige forhold, fortæller hun.

Se også: Nikita Klæstrup overrasker: Sådan har du aldrig set hende før

Nikita Klæstrup har ikke noget imod billige varer, men hun er glad for kvaliteten som designervarer har. Foto: Mogens Flindt
Nikita Klæstrup har ikke noget imod billige varer, men hun er glad for kvaliteten som designervarer har. Foto: Mogens Flindt

Sasha Klæstrup ankom på den røde løber sammen med sin kæreste. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 12. jan. 2018 - kl. 20:49 Nikitas søster lufter aftenens vildeste kavalergang