Syg Hausgaard: Så slemt står det til

Den 71-årige musiker kunne ikke mere. Han må ligge helt stille langt fra hjemmet

Niels Hausgaard har givet sig selv en uge til at blive rask i - ind til videre. Foto: Per Langer
Niels Hausgaard har givet sig selv en uge til at blive rask i - ind til videre. Foto: Per Langer

Man er syg, når man ikke har kræfter til at rejse hjem til sin egen seng, men den  folkekære musiker Niels Hausgaard er i øjeblikket så hårdt ramt en en lungebetændelse, at han ligger på langs i Aarhus og ikke orker at drage til Nordjylland, hvor han bor.

Trubaduren, som i årevis har charmeret danskerne med sine satiriske shows, har måttet melde alt fra.

Se også: Hausgaard indlagt og aflyser

- Jeg plejer ikke at aflyse, og jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort det. Men jeg kunne ikke mere. Jeg er helt flad, og der er ikke noget at gøre. Jeg har fået en gang lungebetændelse, der vil noget. Det er surt, fortæller den 71-årige entertainer til BT.

Niels Hausgaard er ellers i øjeblikket aktuel med showet 'Etik og alt det der', men sygdommen har sat en stopper for alle musikerens job i den kommende uge. Det gælder indtil videre fem koncerter i Frederikshavn, Holstebro og Hjørring.

Se også: Niels Hausgaard: Kedelig tale inden 'bomben med Henrik'

- Jeg har gået og hostet og hakket længe, og nu har det sat sig for alvor med over 40 i feber. Så nu er vi blevet enige om, at jeg giver det denne uge på langs, og så tager vi stilling der fra. Men det er ikke godt. Jeg er flad og kunne ikke mere, siger han ærligt til avisen.

Den 71-årige musiker fortæller også, at han ikke har kunnet tage hjem til sig selv i Nordjylland, fordi han ikke er rask nok til at forlade sengen. Derfor er han nødt til at blive i Aarhus.

- Jeg ligger helt stille her og flader ud i Aarhus. Jeg orker ikke at køre hjem. Min manager tager sig af mig her, fortæller den afkræftede musiker.

Se også: Hausgaards triumf: Vendelbo bedre!

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere