Syg Ulf tilbage på scenen: Hyldet med ærespris

Odense Sommerrevy blev søndag kåret som årets bedste ved TV 2 Charlies gallafest for revybranchen

Ulf Pilgaard modtog aftenens største bifald. Foto: TV2/Per Arnesen
Ulf Pilgaard modtog aftenens største bifald. Foto: TV2/Per Arnesen

Skuespiller Ulf Pilgaard har i snart en menneskealder været en af Cirkusrevyens bærende barduner. Søndag blev han hædret for indsatsen, da TV 2 Charlie afholdt Revygalla 2018.

- Æresprisen 2018' tildeles en kunstner, som gennem hele sit lange professionelle liv har medvirket til at sikre et meget højt niveau, en stigende anerkendelse af kunstarten og en stadig voksende interesse for dansk revy, sagde skuespiller Henning Jensen, som overrakte prisen til Pilgaard.

Det skriver tv-stationen i en pressemeddelelse.

Ulf Pilgaard har haft noget af en atypisk sommer. Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, måtte han lade sig sygemelde fra Cirkusrevyen på grund af mavesår. Han forsøgte at vendte tilbage, men måtte melde sig syg resten af sæsonen.

Se også: Trækker stikket - Ulf ude resten af sæsonen

Ifølge Se og Hør har revystjernen været så svækket af sygdom, at han er faldet og har brækket et ribben, men til søndagens prisfest, der fandt sted i Cirkusbygningen i København, fremstod han frisk  og overrækkelsen blev ledsaget af aftenens største bifald.

Prisen for årets bedste revy gik til Odense Sommerrevy. Juryen begrunder valget med revyens 'unikke sammensmeltning af intelligent humor, vovede vitser og stærke musikalitet'.

Se også: Ulf Pilgaard: Jeg er altså ikke døende

Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Thomas Mørk og Lars Arvad fremførte under prisfesten nummeret 'Revy til tiden' fra dette års forestilling i den fynske hovedstad.

Desuden blev Lisbeth Dahl fra Cirkusrevyen kåret som årets kvindelige kunstner, mens Thomas Mørk fra Odense Sommerrevy fik prisen på mandesiden.

Politikere lægger traditionelt ryg til adskillige numre i revylandskabet, og særprisen 'Årets darling' tilfaldt minister for offentlig innovation, Sophie Løhde.

Se også: Ulf Pilgaard sygemeldt igen: Så alvorlig kan sygdommen være

Forinden havde hun fået en 'ordentlig tur gennem satiremøllen' i Julie Steinckes parodi "Noget i maven" fra Nykøbing Falster Revyen, står der i pressemeddelelsen.

Søndagens gallashow bliver vist på TV 2 Charlie lørdag den 1. september.

Skærm

Mest læste i flash!