Sygdomsramt: Sådan vil Renée bekæmpe smerterne

Den tidligere model Renée Toft Simonsen er gået i gang med en ny diæt, der skal hjælpe med hendes slidgigt

Renée Toft Simonsen er kommet på en ny diæt, for at mindske smerterne ved sin slidgigt Foto: Ernst Van Norde
Renée Toft Simonsen er kommet på en ny diæt, for at mindske smerterne ved sin slidgigt Foto: Ernst Van Norde

Thomas Helmigs kone, Renée Toft Simonsen, har tidligere fortalt åbent om sin slidgigt, og de problemer der opstår, når man lider af sygdommen.

I 2014 fortalte Renée Toft Simonsen om sin slidgigt i et interview med Billed-Bladet.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min krop kan mange år endnu - men jeg har slidgigt, fortalte hun til bladet.

I interviewet kom den tidligere model ind på, at hun allerede har fået et 'knæk' i sin lillefinger.

- Det er det eneste, man kan se endnu. Det skræmmer ikke, men det irriterer mig, sagde hun til Billed-Bladet

Se også: Jesper smed pillerne på tv: Sådan går det ham i dag

Ny diæt kan mindske smerter
Nu er hun begyndt på en ny diæt, der måske kan hjælpe på hendes smerter. Det skriver hun på sin Instagramprofil.

- Thaisuppe og første dag med anti inflammatorisk kost. Vi får se, om den gør underværker, skriver forfatteren på sin profil.

Hun har nemlig købt en ny bog af Louise Bruun, som hun selv skriver, at hun vil følge slavisk for at se, om det gør en forskel for hendes slidgigt.

Renée er meget spændt på, om den nye diæt kommer til at gøre en forskel. Foto: Benjamin Kürstein
Renée er meget spændt på, om den nye diæt kommer til at gøre en forskel. Foto: Benjamin Kürstein
 

Håber på forskel
Under et andet billede skriver hun, at det smager fantastisk, og at hun er meget spændt på, om det virker.

- Jeg har slidgigt og glæder mig så meget til at se om det gør en forskel, skriver hun under endnu et madbillede.

Modellen har i hvert fald tænkt sig at følge diæten i 21 dage for at se, om det kan hjælpe på den slidgigt, hun har levet med i mere end tre år.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Renée Toft Simonsen, men hun er ikke vendt tilbage.

Se også: Renée Toft Simonsen afslører: Derfor fandt jeg sammen med Helmig igen

Renée Toft Simonsen besluttede efter 17 års samliv og 13 års ægteskab at blive skilt. Nu er de dog sammen igen. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Kendte Renée Toft om skilsmissen fra Helmig: Jeg ville have mere nærvær - og mere sex