Tabte til kræften: Landesorg over Fogs død

Jan Fog er lige nu det, der trender mest på twitter. Kondolencerne strømmer ind over den folkekære ejendomsmægler

Jan Fogs død har skabt landesorg. (Foto: Privat)
Jan Fogs død har skabt landesorg. (Foto: Privat)

Levemanden og kendis-ejendomsmægleren Jan Fog har ræset op ad Strandvejen i sin Ferrari for sidste gang.

Han mistede nemlig livet torsdag, i en alder af 66 år, efter halvanden års indædt kamp mod en ondartet kræftsygdom.

Se også: Jan Fog er død

På det sociale medie twitter strømmer kondolencerne ind over Jan Fog for en stribevis af danskere, der uden tvivl kommer til at savne levemanden blandt andet på grund af TV2-programmet Liebhaverne, hvor han solgte stinkende dyre boliger til velhavende danskere.

 

Jan Fog sov stille ind på Rigshospitalet klokken 17.30, efter han kort forinden var røget i koma, skriver Se og Hør.

Meldingen kommer som et chok for de danske twitter-brugere, som er enige om, at han var Danmarks 'absolut sejeste ejendomsmægler'

Jan Fog giftede sig i december 2013 med Charlotte Juul, som han mange år tidligere havde været kærester med.

De boede ikke sammen, men Jan Fog ønskede i tilfælde af sin død, at hun kunne få del i hans formue.

Mest læste i flash!
Hent flere