Tævet af kæresten: Nu er der faldet dom

Fie Krügermejers ekskæreste er blevet kendt skyldig i vold mod hende

Fie Krügermejers ekskæreste blev i dag kendt skyldig i Københavns Byret. Foto: TV3
Fie Krügermejers ekskæreste blev i dag kendt skyldig i Københavns Byret. Foto: TV3

Betinget fængsel i 40 dage og samfundstjeneste i 60 dage.

Sådan lød dommen i Københavns Byret tidligere i dag, da realitydeltageren Fie Krügermejers ekskæreste blev kendt skyldig i vold mod hende.

Selvom straffen ikke var så hård, som hun havde håbet, er hun glad for, at der nu er sat et punktum i sagen.

Det fortæller realitydeltageren, der blandt andet er kendt fra 'Paradise Hotel' og 'For lækker til love', til Ekstra Bladet.

Se også: Realitystjerne i retten: Jeg frygtede for mit liv

- Jeg er bare utrolig glad. Man kan diskutere, om man ville have ønsket en behandlingsdom, eller at han fik længere tid, men det vigtigste for mig er, at han blev kendt skyldig, og det gjorde han. Så jeg er glad og tilfreds, siger hun med et smil.

Fie Krügermejer deltog i 'Paradise Hotel' i 2018. Foto: TV3
Fie Krügermejer deltog i 'Paradise Hotel' i 2018. Foto: TV3

Hun lægger dog ikke skjul på, at hun gerne så, at ekskæresten havde fået en hårdere straf.

- Det er da ærgerligt, at han ikke kommer ind på grund af den betingede dom. Men man må bare stole på det danske retssystem, og at det her er det rigtige. Han får åbenbart en chance, så kan man jo håbe, han bruger den fornuftigt, siger hun.

Fie Krügermejer var ikke selv i retten for at høre dommen. Hun fik i stedet overbragt nyhederne over telefonen.

- Jeg tænkte bare skyldig, skyldig, skyldig. Det eneste, jeg nærmest bed mærke i, var, at han var blevet kendt skyldig. Det var det vigtigste, og det eneste jeg tænkte på, siger hun og fortsætter:

- Jeg var ikke i retten, fordi jeg ikke har lyst til at se ham (ekskæresten, red.). Jeg har set ham i Field's i to sekunder, og jeg rystede to timer, efter jeg havde set ham. Jeg har på ingen måde lyst til at se ham, så hvis jeg kan undgå det, så gør jeg det. Jeg har kæmpet meget med angst siden alt det her.

Se også: Realitystjerne i retten: 'Jeg skærer dig i småstykker'

Følte sig truet
Episoden, som ekskæresten nu er dømt for, fandt sted 18. august i en parkeringskælder i København. Her overfaldt ekskæresten den 26-årige realitydeltager.

Københavns Byret fandt det bevist, at ekskæresten havde slået hende med flad hånd, rusket hende og taget hende rundt om halsen. Han blev dog frifundet for at have slået hende med knytnæve.

Under retssagen, som Ekstra Bladet har fulgt, har Fie Krügermejer flere gange fortalt, at hun frygtede for sit liv, og at hun var bange for, at ekskæresten ville slå hende ihjel under episoden.

- Jeg var ret sikker på, at han ville slå mig ihjel. Jeg kunne slet ikke få kontakt til ham, fortalte hun i retten.

Se også: Kim Kardashian læser til advokat

Skærm

Mest læste i flash!