Tager stort skridt med kæresten

Det er gået hurtigt mellem Nanna 'Oh Land' Fabricius og hendes musiker-kæreste

Nanna Fabricius havde det brede smil på læberne, da hun fortalte, at hun skal fejre jul med sin nye kæreste Adi Zukanovic. Foto: Tivoli/ Christoffer Anias Sandager
Nanna Fabricius havde det brede smil på læberne, da hun fortalte, at hun skal fejre jul med sin nye kæreste Adi Zukanovic. Foto: Tivoli/ Christoffer Anias Sandager

I december sidste år kom det frem, at Oh Land har fundet kærligheden igen efter skilsmissen fra sin tidligere ægtemand, Eske Kath.

Offentligheden fik for alvor sat ansigt på den hemmelige kæreste i starten af det nye år. Her afslørede Oh Land nemlig, at hendes udkårne er Adi Zukanović, der ligeledes er musiker.

Adi Zukanovic er uddannet pianist fra Syddansk Musikkonservatorium, og han har ud over Oh Land også arbejdet sammen med blandt andre Hanne Boel og Kira Skov.

Simon og Ibi Makienok er ikke længere sammen. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 3. dec. 2019 - kl. 12:09 Bekræftet: Slut mellem Simon og Ibi

Kærligheden er dog ikke frosset til med vinterkulden, for parret planlægger at holde jul sammen.

Det bekræftede 34-årige Oh Land, da Ekstra Bladet mødte hende på den røde løber i forbindelse med balletforestillingen 'Snedronningen', som hun har komponeret musik til.

- Ja, vi skal fejre jul sammen for første gang, smilte hun. 

Hård skilsmisse
Tidligere har Nanna Fabricius fortalt, at hendes skilsmisse med Eske Kath var 'skidehård':

- For alle, der gennemgår en skilsmisse - om det har været frivilligt eller ufrivilligt - et det en kæmpe sorg, at illusionen om den perfekte familie ikke holdt. Et brud er altid skidehårdt, men når der er et barn involveret, så er det en helt anden skyldfølelse, som det kan tage rigtig lang tid at bearbejde, har hun tidligere udtalt i forbindelse med et interview til ALT for damerne.

Nanna Fabricius blev skilt fra sin daværende mand i  2017, som hun havde været gift med siden 2013. Sammen har de sønnen Svend på tre år.

Mest læste i flash!
Hent flere