Tager stort skridt med ny kæreste

'Bagedyst'-Jon og hans kæreste, Xenia, har taget deres forhold til næste niveau

Jon Edlund er netop nu aktuel i 'Den store jule- og nytårsbagedyst'. Privatfoto
Jon Edlund er netop nu aktuel i 'Den store jule- og nytårsbagedyst'. Privatfoto

Tilbage i juli i år afslørede Jon Edlund, der er kendt fra 'Den store bagedyst', at han havde fundet kærligheden hos den jævnaldrende Xenia Scherer, som han nu kalder sin kæreste.

De to har dannet par lige siden, og nu har de valgt at tage næste skridt i deres forhold.

Parret flytter nemlig i starten af det nye år sammen.

Det fortæller Jon Edlund til Ekstra Bladet.

Han er derfor lige nu i gang med at pakke sin lejlighed i Aarhus sammen for at flytte til Skanderborg, hvor hans kæreste kommer fra.

Se også: Siger op: Færdig med Timm Vladimir

- Lige nu er jeg faktisk i gang med at pakke mit køkken sammen, siger han, da Ekstra Bladet fanger 'Bagedyst'-deltageren over telefonen.

- Vi skal flytte sammen i et lillebitte hus i Skanderborg, hvor jeg kommer til at få et stort køkken med masser af plads til mit udstyr og gak og løjer. Det glæder jeg mig rigtig meget til, siger han.

Jon Edlund blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, da han deltog i 'Den store bagedyst' i 2018. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Jon Edlund blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, da han deltog i 'Den store bagedyst' i 2018. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

'Glæder os meget'
Ifølge Jon Edlund føles det helt rigtigt, at parret nu flytter sammen, selvom de ikke har kendt hinanden længe.

- Det bliver noget helt nyt, og vi glæder os meget. Det bliver ikke helt nyt det her med at bo sammen, for vi har boet lidt sammen i min lejlighed de sidste måneder, men det bliver rigtig fedt at få noget fælles.

Selvom Jon Edlund ser frem til at flytte sammen med sin kæreste i Skanderborg, lægger han ikke skjul på, at han kommer til at savne sin omgangskreds i Aarhus, hvor han har boet i mange år.

- Det er vemodigt at skulle flytte på en eller anden måde, for Skanderborg føles som langt væk. Men jeg ser det som et nyt eventyr. Jeg glæder mig til at lære byen at kende, og jeg synes også, det er på tide, at der sker noget nyt, siger han og fortsætter:

- Min storesøster sagde forleden: 'Der er jo ingen, der gider at komme og besøge dig. Det er alt for langt væk'. Men så er det godt, at jeg er så god til at bage og lave mad, så må jeg lokke mine venner og min familie lidt med det, så de gerne vil komme på besøg alligevel. Men det kan godt være, at jeg skal have mig en lille bil, så det er nemmere at komme rundt, siger han med et grin og understreger, at det er den helt rigtige beslutning at flytte sammen med Xenia, som han er rigtig glad for.

En del danske kvinder har været eksponent for Jon Edlunds succes foran skærmen. Og nu er der gode nyheder i vente for fansene af hunkøn. Danske kendte - 7. nov. 2019 - kl. 19:31 Kæmpe hype om Jon fra 'Den store bagedyst'

- Det går virkelig godt med os. Vi er virkelig glade for hinanden og er mega-forelskede. Der er ikke ægteskab og børn på vej dog. Vi har kun været kærester i seks måneder, så vi tager det stille og roligt, og nu flytter vi sammen, og så tager vi den derfra, griner han.

Jon Edlund elsker at bage og gør det stadig hyppigt efter sin deltagelse i 'Den store bagedyst'. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Jon Edlund elsker at bage og gør det stadig hyppigt efter sin deltagelse i 'Den store bagedyst'. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Mere tv?
I øjeblikket kan man opleve Jon Edlund i 'Den store jule- og nytårsbagedyst', som bliver sendt på DR1, og spørger man den 26-årige bage-entusiast, er det ikke det sidste, vi har set til ham på tv.

- Jeg går med tanker om at lave mere fjernsyn, men der er ikke noget konkret lige nu. Det kribler altid i kroppen for nye projekter, siger han og fortsætter:

- Jeg har jo indgået et par nye samarbejder - blandt andet med Kenwood og Marabou. Dem skal jeg lave noget sjov med, og så begynder jeg at lave flere kage- og cocktailkurser, som jeg jo også kan klare fra Skanderborg.

Se også: Kort efter brud: Har fået ny kæreste

Mest læste i flash!