Takt og tone-ekspert i angreb på Mascha Vang: Din fremtoning er gyselig

Inge Correll langer i en mail hårdt ud efter bloggeren Mascha Vang

Mascha Vang havde fundet sommerkjolen fra til Zulu Awards, der havde festivaltema i Royal Arena

'Hvis du ikke har noget pænt at sige om andre, så lad være med at sige noget'.

Det mantra har du måske nok hørt et par gange eller to i dit liv, men det budskab giver den 79-årige takt og tone-ekspert og erhvervskvinde Inge Correll tilsyneladende ikke meget for.

I en besked til Mascha Vang lægger hun nemlig bestemt ikke skjul på, at bloggeren bestemt ikke er hendes kop te. Under emnefeltet 'uha uha' giver Inge Correll Mascha Vang følgende ord med på vejen:

'Skulle du ikke få dig et ordentligt job. Vi er mange - rigtig mange, der er godt trætte af at se og høre om dig og din gyselige provokerende fremtoning', skriver hun og kvitterer med et 'm.v..h Inge Correll' og ordene 'Den ene af mine bøger 'Takt og nye toner' kan både købes og lånes på biblioteket'.

Mascha Vang keder sig ikke, selvom hun ikke har en kæreste for tiden. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 1. feb. 2018 - kl. 19:58 Mascha Vang: - Jeg er stadig single, meeeen...

Inge Correll er ikke særlig begejstret for Mascha Vang. Foto: Jesper Stormly Hansen
Inge Correll er ikke særlig begejstret for Mascha Vang. Foto: Jesper Stormly Hansen
 

Griner bare af det
Da Ekstra Bladet fanger Mascha Vang over telefonen fredag morgen, har hun ikke meget mere end et grin til overs for takt og tone-ekspertens besked, som hun har delt på sin Instagram-profil.

 

Er der nogen der ved, om den fåes som lydbog?

Et opslag delt af MASCHA VANG Blogger den

- Nu har jeg jo ikke læst hendes bog 'Takt og nye toner', og det burde jeg måske gøre, for jeg tænker, at det kunne jeg måske få en del ud af, siger hun med et grin.

Se også: Forsidefrue indrømmer: Gik rundt med køkkenkniv i tasken

- Men med den titel lægger jeg vægt på 'nye toner'. For det er helt rigtigt, at der er kommet så mange nye toner på de sociale medier de seneste par år, som er virkelig hadske og fjendske, hvor man tænker, at man kan tillade sig at sige alt, fordi der er ytringsfrihed, og det må man sige, der er hun fuldstændig med på nye toner. For der giver hun den gas med 'social media shaming', og hvad det ellers hedder. Det er helt rigtigt. Det er sjældent, at en så moden kvinder på den måde forstår at sætte sig ind i de nye tider. Det skal hun da have ros for, fortsætter Mascha Vang.

Inge Cornell giver Mascha Vang nogle hårde ord med på vejen. Foto: Jakob Jørgensen
Inge Cornell giver Mascha Vang nogle hårde ord med på vejen. Foto: Jakob Jørgensen
 

Ifølge Mascha Vang er hun hverken sur eller ked af det over beskeden. Hun undrer sig dog over, hvorfor Inge Cornell har set sig sur på hende.

Se også: Mascha Vang giver datter 'feriepille' på flyet

- Jeg blev ikke sur, og jeg ligger ikke i fosterstilling. Jeg tog det ikke med et smil, men med et meget højt grin, da jeg så beskeden. Jeg syntes simpelthen, at det var så dejligt. Jeg ser jo op til sådan lidt ældre kvinder og kan godt lide at høre deres livserfaringer med netop erhvervslivet. Der burde man måske bakke hinanden op. Man kunne give hinanden et skulderklap. Men det gør hun i hvert fald ikke, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil måske gerne lige have defineret, hvad et ordentligt job er. For jeg synes da, at jeg klarer det meget godt. Og mange der ikke kan lide mig? Jeg ved ikke, om hun har lavet sådan en rundspørge eller et spørgeskema eller noget. Og min fremtoning kan jeg da godt høre, at hun ikke er vild med. Jeg ved dog ikke, hvor provokerende jeg synes, den er.

Inge Correll derimod har ikke meget at tilføje til sin mindre venlige besked til Mascha Vang.

- Jeg har slet ikke lyst til at kommentere det. Den sag har jeg lagt låg på. Men nu er Mascha jo kommet i avisen, så nu er hun nok glad, lød det kækt fra takt og tone-eksperten, da Ekstra Bladet fangede hende over telefonen.

Gitte Hornshøj, der er takt og tone-ekspert mener, at vi generelt skal blive bedre til at tale pænt til hinanden. Foto: Martin Høien
Gitte Hornshøj, der er takt og tone-ekspert mener, at vi generelt skal blive bedre til at tale pænt til hinanden. Foto: Martin Høien

Ikke god takt og tone
Til Ekstra Bladet fortæller Gitte Hornshøj, der er forfatter og takt og tone-ekspert, at det ifølge hende ikke er god takt og tone at bruge et så nedladende sprogbrug.

Hun understreger dog, at hun ikke har fulgt med i konflikten mellem Inge Correll og Mascha Vang, og at hun derfor udtaler sig generelt.

- Jeg synes generelt, at man skal tage den 'up front'. Hvis man har noget at brokke sig over, så skal man tage den med hinanden og ikke tage den offentligt eller på sociale medier. Vi er alt for gode til at være så hårde ved hinanden, synes jeg. Vi skal selvfølgelig have lov til at mene og sige, hvad vi vil, men vi skal også behandle hinanden ordentligt, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter.

- Jeg synes, det er synd, når det ender med, at sådan noget kommer ud i pressen. Når det så er sagt, så kan jeg ikke genkende den måde, Inge Correll beskriver Mascha på. Jeg synes da, at hun virker meget sød. Så i min verden handler det bare om, at god takt og tone er, at man snakker pænt til hinanden.

Se også: Mascha Vang sælger sin millionforretning til stort bloggernetværk: Jeg vil prioritere mere tid på familien