Tandlægebesøg gik helt galt: Dansk realitydeltager indlagt på intensiv

Det gik ikke som forventet, da Victoriah Bech skulle have revet en visdomstand ud

Victoriah Bech blev ramt af en dødelig bakterie. Foto: Privatfoto
Victoriah Bech blev ramt af en dødelig bakterie. Foto: Privatfoto

Hvad der skulle have været et ganske almindeligt tandlægebesøg endte for et par måneder siden dramatisk for realitydeltageren Victoriah Bech, der blandt andet er kendt fra programmet 'Mig og min mor'.

I forbindelse med indgrebet udviklede Victoriah Bech nemlig en livsfarlig infektion, der spredte sig til store dele af hendes krop og sendte hende direkte på intensivafdelingen i flere dage.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Efter jeg havde fået trukket min visdomstand ud begyndte mit ansigt at hæve op. Det blev hurtigt dobbelt størrelse, og jeg havde svært ved at åbne munden, og min kæbe lavede spasmer. Jeg var derfor til tandlægen tre gange i den uge. Jeg blev ved med at få mere og mere ondt, og jeg fik antibiotika og smertestillende i massevis. Det var et helvede, men tandlægerne kunne ikke finde ud af, hvad det var, fortæller Victoriah Bech.

Se også: Dansk realitydeltager anklaget for svindel: - Det er fup og fidus

Antibiotikaen hjalp dog ikke, og hun blev derfor efter nogle uger sendt til en specialist, som tog et kig på hende. Her fandt Victoriah Bech hurtigt ud af, at det stod helt galt til.

- Efter tre uger blev det slemt og helt uudholdeligt. Jeg kom ind til en specialist, og herefter kom jeg akut på hospitalet. Der blev jeg efter en CT-scanning indlagt akut på intensiv og hasteopereret. Lægerne fandt en tre centimeter lang byld i mit ansigt, som var fyldt med betændelse, og den infektion var begyndt at sprede sig til alle mine knogler i ansigtet.

Et tandlægebesøg endte helt galt for Victoriah Bech. Foto: Privatfoto
Et tandlægebesøg endte helt galt for Victoriah Bech. Foto: Privatfoto

Dødelig bakterie
Ifølge Victoriah Bech var operationen, hun måtte gennemgå, meget voldsom og smertefuld.

- De skar hele mit tandkød op fra fortænderne og ned. De måtte give mig et bad under operationen, fordi der kom så meget betændelse ud, da de begyndte at operere mig. Lægerne sagde, at der var over en liter. Jeg fik så lagt et stort dræn på størrelse med tre sugerør. Det gjorde så sindssygt ondt, at jeg ikke engang kan beskrive det, fortæller hun.

Til Victoriah Bech fortalte lægerne, at hun var blevet ramt af en dødelig bakterie, som nu var begyndt at sprede sig til store dele af kroppen. Derfor skulle hun være indlagt i flere dage og gennemgå en hård antibiotika-kur.

Seerne må undvære Geggo, Linse og Cengiz i deres tv til februar. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 29. jan. 2018 - kl. 07:09 Geggo afslører: Derfor holder vi pause fra 'Familien fra Bryggen'

- De første fem dage var jeg ikke ude af hospitalssengen. Jeg kunne ikke spise eller åbne min mund, så jeg fik al mad og drikke gennem sonde. Infektionen blev værre og begyndte at sprede sig til min hjerne. Det viste sig så, at der var kommet en ny byld bag mine øjne. Jeg begyndte også at miste synet, og infektionen spredte sig til min nakke og skulder. Jeg havde otte drop indlagt, og jeg fik antibiotika i lange baner, men medicinen kunne ikke slå infektionen ned, siger hun, og understreger at lægernes besked til hende var hård:

- De sagde jo faktisk, at der var en stor risiko, for at jeg ikke ville klare det, eller at jeg ville få varige mén. Jeg havde det forfærdeligt og var virkelig bange. Jeg så hele mit liv forsvinde for øjnene af mig, og jeg var ved at give op. Det var virkelig frustrerende. Jeg var jo faktisk tæt på at dø.

Victoriah Bech forsøger at slå igennem med sin musik i Los Angeles. Foto: Privatfoto
Victoriah Bech forsøger at slå igennem med sin musik i Los Angeles. Foto: Privatfoto
 

Bliver nemt syg
Efter otte dage blev Victoriah Bech udskrevet fra hospitalet, men problemerne stoppede langt fra der.

- Jeg fik lov at komme hjem, og jeg fik langsomt mere og mere af synet tilbage. Det tog dog tre måneder, før infektionen var ude af mit ansigt. I fire måneder lå jeg hjemme, jeg kunne ikke arbejde, og der kom dagligt en hjemmesygeplejerske og tjekkede til mig. Jeg fik ni piller dagligt hvert tyvende minut, så jeg sov slet ikke om natten. Til sidst blev jeg helt fysisk afhængig af pillerne, siger hun og fortsætter:

- Faktisk fik jeg slemme abstinenser, da jeg begyndte at få mindre medicin igen. Jeg lå tit i mit badekar. Jeg frøs, jeg kastede op, og jeg sked mig selv halvt ihjel. Det føltes som om, jeg havde myrer i kroppen. Jeg kunne ikke sove, og jeg svedte hele tiden.

Først efter otte dage blev Victoriah Bech udskrevet. Foto: Privatfoto
Først efter otte dage blev Victoriah Bech udskrevet. Foto: Privatfoto

I dag har Victoriah Bech det godt igen, og infektionen er helt ude af hendes krop. Alligevel har hun stadig bivirkninger efter den hårde operation.

Linse Kessler har fået en vild tatovering på halsen. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 22. jan. 2018 - kl. 10:17 Dansk realitystjerne i vild forvandling: Får enorm og ulovlig tatovering

- Fordi jeg har fået så meget antibiotika, så er mit immunforsvar slået helt ned, så jeg bliver syg hele tiden. Jeg har lige haft Influenza for fjerde gang på to måneder. Fordi jeg har fået så meget antibiotika, så skal jeg have noget meget stærkt, for at det virker, hvis jeg bliver syg. I dag vågnede jeg så med den vildeste allergiske reaktion på min krop fra top til tå. Så selvom jeg har det godt, så forfølger sygdommen mig stadig.

Victoriah Beck har det i dag godt og fokuserer på sin musik. Foto: Privatfoto
Victoriah Beck har det i dag godt og fokuserer på sin musik. Foto: Privatfoto
 

Victoriah Bech bor i dag i Los Angeles, hvor hun forsøger at bryde igennem som sanger, og så arbejder hun frivilligt på et bosted, hvor hun hjælper børn og unge.

- Den her episode har fået mig til at se anderledes på tingene, og det har givet mig lyst til at gøre noget for andre. Nu har jeg det godt igen, så min plan er at fokusere på musikken. Jeg har en ep klar, og min anden single fra ep'en kommer i slutningen af februar. Så der er nok at se til. Men en ting er sikkert, jeg vender ikke tilbage til Danmark, medmindre det er for at besøge min familie.

- Jeg begyndte med forretningen for at have mere tid til mine børn. Jeg skulle arbejde mindre og bare tjene lidt til familien, men så lige pludselig blev det noget helt andet, siger Tina Elhauge. Foto: Anders Brohus Kendte 'Årgang 0'-familie i millionærklubben: Så rige er de

Amalie Szigethy har fået flere negative reaktioner, efter hun har delt letpåklædte billeder. Foto: Privatfoto/Ulla Glud Kendte Har smidt 50 kilo: Dansk realitystjerne står knivskarpt

Der opstod atter hed kærlighed mellem Simone Hvenegaard og Philip May, kendt fra sidste års 'Paradise Hotel'. Foto Mogen Plus Snav, branderter, bryster: Så vildt gik det for sig ved Reality Awards

Du kan se mere til Victoriah Bech og hendes musik her:

Mest læste i flash!
Hent flere