Teenageidol mistede sin mor som 17-årig: Nu fortæller han om sorgen

Den unge sanger mistede sin mor, Marianne, som bare 17-årig. I en ny DR-dokumentar fortæller han ærligt om sin store sorg

Anthon Edwards mistede sin mor kort efter sin medvirken i 'X Factor'. Foto: Jens Dresling
Anthon Edwards mistede sin mor kort efter sin medvirken i 'X Factor'. Foto: Jens Dresling

Det er knap to år siden, at Anthon Edwards fra popgruppen Citybois blev ramt af en stor sorg.

Hans mor, Marianne, døde af kræft efter kort tids sygdom. Hun blev kun 43 år.

I en ny dokumentar om Citybois, der havde premiere søndag på DR3, sætter han ord på sorgen.

- Det var hende, der pressede mig og sagde: 'Anthon, du elsker at lave musik og skuespil. Nu melder vi dig til en casting, nu gør vi det her sammen.' Det er virkelig det, jeg elsker hende allermest for – bare at følge sine drømme, fortæller den nu 19-årige sanger med blanke øjne.

- Det har taget virkelig lang tid, og vi er stadig i gang med at komme os over det. Men det kommer man nok aldrig, tilføjer han om tabet af sin mor, der havde tre børn udover ham - nemlig hans tre søstre, Asta, Alma og Esmaralda.

Se også: Dansk teenageidol ramt af stor sorg

Anthon Edwards blev landskendt, da han sammen med vennen Thor Farlov stillede op i 'X Factor' i 2014 som gruppen Citybois, som blev enormt populære blandt især teenagepiger.

Anthon Edwards og Thor Farlov på scenen i Falkonersalen. Foto: Mogens Flindt
Anthon Edwards og Thor Farlov på scenen i Falkonersalen. Foto: Mogens Flindt
 

Duoen fik Thomas Blachman som mentor og en fjerdeplads i programmet.

Efter 'X Factor' fik de to venner en pladekontrakt og har siden udgivet et album og en række singler. Og Anthon er ikke i tvivl om, at moren ville have været glad for, at han er kommet så langt med musikken.

- Jeg er sikker på, min mor ville være pavestolt af mig, hvis hun så mig optræde i dag. Når vi står på scenen, er hun hele tiden tilstede i min krop. Jeg kan mærke det. Så det giver mig energi at tænke på hende, fortæller han i dokumentarserien, som kan ses HER.

Teenagepigerne var helt vilde med Citybois. Her ses Anthon Edwards til Guldtuben i Det kongelige teater. Foto: Jonas Olufson
Teenagepigerne var helt vilde med Citybois. Her ses Anthon Edwards til Guldtuben i Det kongelige teater. Foto: Jonas Olufson

Citybois-mania på Smukfest i 2016. Foto: Per Lange
Citybois-mania på Smukfest i 2016. Foto: Per Lange
 

Her fortæller han også, at der ikke gik lang tid fra Marianne Edwards fik konstateret kræft i livmoderen, til hun døde.

Hun begyndte at få kemo, mens Anthon havde travlt med Citybois - noget, som hans mor støttede helhjertet op om.

- Min mor sagde bare: 'I skal ikke tænke på mig, I skal bare gøre det, I er bedst til – jeg skal nok klare mig', forklarer Anthon. Men allerede et par måneder senere, blev hun indlagt på hospice.

- Hun døde et par dage før min fødselsdag. Der blev det lidt tomt, lød det ærligt fra Anthon, der henter trøst i en halskæde, han fik af sin mor en måneds tid før hendes død med inskriptionen: 'Elsker dig, skat'.

Dagen efter morens død skrev Anthon følgende rørende farvel på sin Facebook-profil:

'Du er et bedre sted nu og næste gang, vi ses igen, har vi vinger og flyver. Jeg vil elske dig i 1000 år, og du vil for altid være i mit hjerte Mor.'

Dokumentaren 'Fra Bois til Mænd' kan ses mandage klokken 22 på DR3 og på dr.dk.

Se også: Fans knust efter popduo aflyser koncert: Dit helbred er det vigtigste

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere