Thomas Blachman sælger sit luksushjem

Skaldepanden vil af med sin villalejlighed på Frederiksberg

Thomas Blachman har fået sat en gammel færge i stand. Nu fungerer den som husbåd. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Thomas Blachman har fået sat en gammel færge i stand. Nu fungerer den som husbåd. (Foto: Klavs Bo Christensen)

Den hurtigtsnakkende 'X Factor'-dommer Thomas Blachman har besluttet at sælge sit hjem.

Den 244 kvadratmeter store villalejlighed på Frederiksberg er blevet sat til salg, og hvis man går i tanker om at købe den, skal man have en ganske solid økonomi.

Se også: Blachman: Jeg kan ikke erstattes

Skaldepanden vil have 11,5 millioner kroner for boligen, men så får man også adgang til seks værelser, køkken/alrum, en underetage på 53 kvadratmeter og en grund på 517 kvadratmeter.

Det skriver Boliga Kendte.

Hvis det lykkes Thomas Blachman at få solgt boligen til udbudsprisen, kan han gnægge hele vejen ned til banken. Han gav bare 6,7 millioner kroner for boligen, da han købte den i 2009.

Se også: Blachman har røven fuld af penge

Det betyder med andre ord, at et salg til prisen vil indbringe Blachman svimlede 4,8 millioner kroner.

Thomas Blachman ejer ud over villalejligheden en husbåd, der ligger i Københavns Havn. Han har givet knapt syv millioner for en gammel færge fra 1954, som er blevet ombygget til en 350 kvm. stor husbåd, der ligger ved Holmen.

Se også: Blachman inviterer fans til fest på sin husbåd

Se Thomas Blachmans villalejlighed her.

Mest læste i flash!
Hent flere