Thylander angriber Erik Brandt: Han løj i retten

Lars Thylander mener, at modeskaberen har løjet om hundespark og trusler

Ektsra Bladet talte med Erik Brandt efter retssagen. Se hans reaktion her

Der var ellers lagt op til fred og forsoning, da Erik Brandt i dag blev frikendt for anklager om gadevold.

- Vi bor på samme etage, det må være en fordel, at både hunde og mennesker logrer med halen, når de ser hinanden, sagde han om forholdet til naboerne Thylander, som havde hevet ham i retten.

Erik Brandt vil nu arbejde på at forbedre naboskabet med familien Thylander. (Foto: Linda Johansen) Danske kendte - 13. apr. 2016 - kl. 13:04 Brandt om voldssag: En storm i et glas vand

Men noget tyder på, at ejendomsinvestor Lars Thylander, hvis søn blev skubbet af Erik Brandt sidste år, ikke har samme syn på sagen.

I en udtalelse efter dagens dom beskylder han Erik Brandt for at lyve i retten om, at hans hund blev sparket af Lars Thylanders kone, og at sønnen truede ham.

- Det glæder mig, at det kom helt tydeligt frem, at min hustru ikke havde sparket Brandts hund, eller at min søn på nogen måde skulle have truet. Sådan foregår det ikke i vores familie, skriver han og fortsætter:

Den 72-årige modeboss, Erik Brandt, er idømt XX efter flash - 13. apr. 2016 - kl. 11:19 Erik Brandt i retten i voldssag: Her er dommen

- Jeg har kendt Erik Brandt og hans familie i mange år, og så meget mere er det jo sørgeligt at se ham lyve i retten. Det er uværdigt - især for en kendt erhvervsmand og modeskaber.

Lars og Maja Thylander har været venner med familien Brandt i mange år. Her er de til Margit Brandt begravelse i 2011.(Foto: Kristian Linnemann)
Lars og Maja Thylander har været venner med familien Brandt i mange år. Her er de til Margit Brandt begravelse i 2011.(Foto: Kristian Linnemann)
 

Den beskyldning afviser Erik Brandt blankt.

- Jeg har ikke løjet i retten, det gør man ikke. Jeg har fremsat den sag, som jeg husker den, siger han og undrer sig over Lars Thylanders angreb.

- Jeg har rakt hånden frem til dem og skrevet en sms om, at vi skulle komme videre og har ikke hoveret over frifindelsen. Og så siger han det her. Hvad er det for en måde at blive gode venner på? Jeg gider ikke mere, men hvis han vil have en injuriesag, får han det, lyder det fra Erik Brandt.

Lars Thylander fortæller i sin udtalelse desuden om, hvordan episoden har påvirket familien.

Se også: Naboen anklager Erik Brandt for vold: Nu mødes de i retten

- For os handler det her udelukkende om at kunne føle sig tryg i sin egen bolig. Det var en voldsom oplevelse for min kone og min søn (der lige var blevet 17 år da overfaldet skete). Hvis Erik Brandt havde beklaget og sagt undskyld til min kone og min søn, havde der ikke været mere i det. Det har han til dato ikke gjort, skriver han.

Også dét afviser Erik Brandt.

Erik Brandt har problemer med en anden beboer i opgangen. (Foto: Anthon Unger) Danske kendte - 4. apr. 2016 - kl. 22:04 Dansk modekonge tiltalt for gadevold

- Jeg har undskyldt flere gange. I en sms og i et brev. Og det brev har min advokat, siger Erik Brandt.

Det vil hans advokat Anders Németh ikke at kommentere, men han skriver i en mail til Ekstra Bladet:

- Jeg ønsker ikke at gå ind i en polemik under overskriften 'gode vindere/dårlige tabere' og kan blot oplyse, at jeg naturligvis glad for frifindelsen af min klient. Når det så er sagt, kan jeg ikke lade være med at være noget forbløffet over, at Københavns Politi - særligt henset til, hvad jeg og kolleger kan konstatere, de ikke har tid til i andre sager, overhovedet valgte at rejse tiltale.

Lars Thylander skriver videre, at han ingen kommentarer har til frifindelsen af Erik Brandt.

- Jeg hæfter mig ved at dommerne var uenige, og at både Brandt og hans forsvarer i retten erkendte at hans opførsel var fuldstændig uacceptabel.

Andy tisser lidt på graven, mens jeg kniber en tåre, når vi er på kirkegården, fortæller Erik Brandt. Foto: Jan Unger Danske kendte - 1. mar. 2015 - kl. 11:51 Erik Brandt: Hunden tissede på min kones kiste i kirken

Erik Brandt blev i dag frikendt for anklager om vold. I september sidste år stødte han på sin nabo Maja Thylander og hendes søn Kristian, og deres hunde kom i klammeri. Det endte med, at Erik Brandt skubbede Kristian Thylander. To ud af tre dommere vurderede, at skubbet ikke var af en sådan styrke, at det var omfattet af paragraf 244 om simpel vold, og Erik Brandt blev frikendt.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere