Tidligere TV-A-vært single igen

Mette Walsted Vestergaard ikke længere kæreste med DR-kollega Flemming Platz

Mette Walsted Vestergaard - uden ny mand. Foto: All Over Press
Mette Walsted Vestergaard - uden ny mand. Foto: All Over Press

Den tidligere nyheds-vært på TV Avisen, Mette Walsted Vestergaard, er ikke længere kæreste med sin tidligere DR-kollega Flemming Platz.

Det skriver ugebladet Her & Nu.

- Det går ikke længere. Vi er ikke kærester længere, siger hun til bladet.

Parret har været kærester siden efteråret sidste år, men har faktisk kendt hinanden, siden de faldt i snak ved en julefrokost i DR for 13 år siden.

Se også: Tidligere DR-vært er blevet kæreste med eks-kollega

- Da snakkede vi sammen, og han udviste mig en interesse. Men der skete ikke mere. Han opfattede, at det ville jeg ikke, citerer ugebladet Mette Walsted Vestergaard for tidligere at have sagt.

- Vi har kendt hinanden  i mange år, men det varede ikke så længe, som jeg godt kunne have tænkt mig, siger hun.

Den tidligere TV- og radio-vært, der i dag driver selvstændig virksomhed, har to børn med den ene halvdel af tv-parret Mogensen & Kristiansen, Michael Kristiansen, som hun blev skilt fra i 2013.

Se også: Tidligere dansk tv-vært afslører: Ny kæreste

Hun har også været kæreste med fotograf Jan Grarup.

Hun oplyser til Her & Nu, at der ingen ny mand er i hendes tilværelse.

Ekstra Bladet har forgæves kontaktet Mette Walsted Vestergaard for en kommentar.

Se også: Bendtner til Bieber-koncert: Ankom hånd i hånd med brunette

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere