Til grin: Troede jeg fik sex

Det er først efter hjemkomsten til Danmark, at det er gået op for René, hvordan Tessie legede med ham i 'Ex on the Beach'

Tessie og René genser deres eskapader i 'Ex on the Beach'. Se deres reaktion i videoen. Redigering: Henrik Houlberg

For seere af 'Ex on the Beach' er der næppe nogen tvivl om, at Tessie Skovly har den dybt forelskede René Hoffbeck snoet om sin lillefinger.

Det har hun også selv konstateret i programmet, men den stakkels René, der flere gange kan opleves grædende i programmet, fordi Tessie afviser ham, kunne ikke selv se, at Tessie legede med ham.

Danske kendte - 21. sep. 2019 - kl. 13:12 Om anonymt medie: Folk tør ikke stå frem

Det fortalte han, da han sammen med Tessie gæstede Ekstra Bladet.

- Jeg følte mig egentlig ikke udnyttet dernede. Det var først, efter jeg kom hjem, at jeg har kunnet se, at ja, jeg blev udnyttet, fortæller René i videoen, som kan ses over artiklen.

Et røvhul
Her viser Ekstra Bladet de to realitydeltagere et klip fra programmet, hvor man kan se en meget letpåklædt Tessie, der kravler oven på René og begynder at råsnave ham blot for at stoppe igen - netop da han troede, at de mange dages hårde anstrengelser endelig havde båret frugt.

Se også: Tessie får 'fræk massage': - Jeg brækker mig over det

Klippet fik René til at udbryde 'du var fandeme også et røvhul lige der', da duoen genså det.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det der. Jeg var sikker på, at nu fik jeg snart sex. Nu var den ved at være hjemme. Det var jeg overbevist om, siger René i videoen over artiklen og fortsætter.

- Jeg var til grin. Det var jeg jo. Det er meget tydeligt. Der kan man tydeligt se, hvor meget Tessie havde mig om sin lillefinger, konstaterer han.

I videoen over artiklen kan du høre Tessies svar på, om det var fair at udnytte René på den måde, og se, hvordan hun kålhøgent fortæller René, at han bare var forspil, inden Frederik tjekkede ind i villaen.

Skærm

Mest læste i flash!