Til våd sommerfest hos Danmarks største Trump-støtte

Den amerikanske ambassadør holdt havefest for sine 1500 nærmeste venner og bekendte

Da regnen pludselig væltede ned, løb folk for at komme i ly for de massive vandmasser.
Da regnen pludselig væltede ned, løb folk for at komme i ly for de massive vandmasser.

Torsdag eftermiddag slog Carla Sands traditionen tro dørene op til privaten for at fejre den amerikanske uafhængighedsdag.

Omkring 1500 venner og bekendte var inviteret til pragtvillaen Rydhave på Strandvejen i Charlottenlund for i forbindelse med festlighederne op til nationaldagen, der som bekendt først er 4. juli.

Samfund - 15. dec. 2017 - kl. 21:06 Ny USA-ambassadør i Danmark var nøgen på film

De hundredvis af gæster blev som det første mødt af en pæredansk pølsevogn i indkørselen, da de var kommet fordi hæren af sortklædte sikkerhedsfolk med snegl i øret og mikrofon i skjorteflippen. Den mobile vinbar få skridt længere fremme tiltrak dog langt flere kunder til i den trykkende varme.

Inde i den gigantiske parklignende have flød øl og vin i stride strømme, men det var ikke kun indvendigt, at havefesten udviklede sig til en våd affære.

Som de første strofer blev sunget af først 'Der er et yndigt land' og siden den amerikanske nationalsang, begyndte de truende sorte skyer så småt at blive utætte.

Da 58-årige Carla Sands, der blandt andet har en fortid som skuespiller i evighedsserien 'Glamour', gik op på scenen for at holde sin tale, væltede vandet ned fra oven.

Se også: Trump har talt: 'Glamour'-skuespiller bliver ny ambassadør i Danmark

Den enorme plæne foran scenen blev ryddet på få sekunder. Til gengæld blev der trængsel under træer og i udskænkningstelte, mens Sands ufortrødent fortsatte sin sikkert glimrende tale. Desværre var det de færreste, der hørte ret meget af, hvad hun sagde. Regnens trommen overdøvede ambassadøren.

Efter et par minutters massiv nedbør stilnede regnen af og Carla Sands gæster minglede med våde fødder rundt mellem hinanden og spiste amerikanske klassikere som burgers, friturestegt kylling og key lime pie, som blev skyllet sirligt ned.

Det er Donald Trump, der har udnævnt Carla Sands til ambassadør, efter hun i forbindelse med hans valget i 2016 donerede en formue til hans kampagne - som en tak for støtten. Men når Danmarks største Trump-fan inviterer til havefest med fri bar betyder politisk overbevisning og tilhørsforhold ikke så meget, var hendes gæster enige om.

Karen Ellemann har med egne ord endnu ikke fået pustet helt ud ovenpå den hektiske valgkamp. Men fest hos Danmarks største Trump-støtte var der overskud til. - Jeg er her for at bakke op om Danmark og USAs tætte relationer, og det er det, sagde hun, da hun ankom med gemalen, Kresten Kloch. Foto: Henning Hjorth

Ilse Jacobsen rygende travlt med udstillinger i 26 lande. Jeg arbejder 24/7 og det kan man nok også se på mig. Jeg er træt, men glad, sagde hun og fortalte, at hun ikke var kommet til fest på grund af politik. - Carla Sands er en smuk og intelligent kvinde, og jeg kommer absolut på grund af hende, sagde gummistøvle-dronningen. Foto: Henning Hjorth

- Jeg er meget meget glad for USA. Så kan man jo være mere eller mindre glad for den politiske linje, men det ændrer jo ikke på, at vi har et godt og vigtigt fællesskab med amerikanerne. Så lige meget hvem, der er præsident, ser jeg det som et land, vil skal have en meget nær relation til, sagde Inger Støjberg, der søgte ly for regnen i et telt. Foto: Henning Hjorth

- Det betyder ikke noget for mig, at ambassadøren støtter Trump. Vi er her for at fejre 4. juli, og USA er uansest, hvem der sidder ved magten, en af Danmarks vigtigste allierede, sagde Sophie Løhde, der kom med kæresten Ole Palmå. Foto: Henning Hjorth

- Vi har været sammen med ambassadøren før, og hun er hyggelig og sjov at være sammen med. Men vi støtter ikke Trump. Det er ikke lige der, vi er, sagde Lars Barfoed, der fulgtes til fest med partneren Helle Sjelle. Foto: Henning Hjorth

Karsten Lauritzen fik sig et glas rødvin og en hotdog. Foto: Henning Hjorth
Karsten Lauritzen fik sig et glas rødvin og en hotdog. Foto: Henning Hjorth
 
Carla Sands var klædt i solskinsgult. Alligevel kunne hendes tale ikke holde regnen væk. Foto: Henning Hjorth
Carla Sands var klædt i solskinsgult. Alligevel kunne hendes tale ikke holde regnen væk. Foto: Henning Hjorth

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Forsøgte at komme ind på et liftkort

Sikkerhed er ikke noget de tager let på omkring Den Amerikanske Ambassade.

Alle Carla Sands gæster skulle derfor vise billedelegitimation for at blive lukket ind til den eftertragtede havefest.

Christian Kjær var ikke så velforberedt som mange andre, der havde pas eller kørekort parat ved indgangen.

Christian Kjær i snak med politiet. Foto: Henning Hjorth
Christian Kjær i snak med politiet. Foto: Henning Hjorth

- Han havde glemt, at han ikke har noget kørekort mere, så Christian hev et liftkort frem fra Schweiz i stedet, smågrinede hans kone, Susan Astani.

Tilbage i marts blev han frakendt sit kørekort, tildelte en bøde på 10.000 kroner og idømt en betinget fængselsdom på 30 dage for en trafikforseelse sidste sommer.

Det krævede en del overtalelse samt fremvisning af private billeder med ambassadøren, før Christian Kjær blev sluppet ind til festen - med timers forsinkelse.

Christian Kjær fisker i pungen efter sit liftkort. Foto: Henning Hjorth
Christian Kjær fisker i pungen efter sit liftkort. Foto: Henning Hjorth

- Vi skulle have været her meget tidligere til et privat arrangement, men jeg er lige landet fra Schweiz og blev påkørt bagfra, så vores Tesla er helt smadret, fortalte Susan Astani, der heldigvis ikke var kommet noget til ved ulykken. Hun kunne endda joke lidt med, at de var kommet noget mindre prominent end normalt til Rydhave.

- Tænk, vi er kommet i en Ford Fiesta, grinede hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere