Tobias Dybvad er blevet far

Komikeren er blevet far til en dreng, der har fået navnet Charley

Tobias Dybvad fortæller om den kommende familieforøgelse under Zulu Awards 2019. Video: Anthon Unger.

Da den kendte, danske komiker og tv-vært Tobias Dybvad tidligere på året dukkede op til Zulu Awards med kæresten Marie Schmidt, havde parret glædelige nyheder med på den røde løber.

Marie var nemlig i lykkelige omstændigheder og skulle efter planen føde denne sommer. Nu viser det sig, at alt heldigvis er gået efter planen.

Tobias Dybvad og Marie til Zulu Awards før Charley kom til verden. Foto: Mogens Flindt
Tobias Dybvad og Marie til Zulu Awards før Charley kom til verden. Foto: Mogens Flindt

På Facebook skriver Marie Schmidt, der til daglig arbejder som sygeplejerske, at familieforøgelsen er en realitet.

I opslaget, hvor hun også har tagget Tobias Dybvad, skriver hun:

'Det smukkeste lille menneske, med elastikker på armene, en kampvægt på 4118 gram og det største smil er kommet til verden, en flot solskinsmorgen d. 25 juni. Her ses Charley på sin første køretur ud på livets landevej. Alt er helt vidunderligt'.

Til Zulu Awards afslørede parret, at navnet allerede var på plads. De ønskede dog ikke at afsløre det på daværende tidspunkt.

- Vi har fundet det. Men vi vil ikke afsløre det endnu. Der er så mange holdninger til navne, så det vil vi vente med at melde det ud. Hvad hvis folk synes, det er lort, så skal vi finde på noget nyt, grinede Dybvad dengang.

Men det var altså før, søde lille Charley fik sin debut i et motorkøretøj og på Facebook.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere