Tøffe amok: Sviner kendisser

Stig Tøfting tvivler stadig ikke på egne evner med en fodbold

Stig Tøfting uddeler svinere til andre kendisser forud for Unicef Cup i Aarhus 2019. Video: Unicef

Når der på lørdag afvikles UNICEF Cup på Ceres Park i Aarhus, er der i hvert fald mindst én spiller, der har tænkt sig at kæmpe til sidste blodsdråbe.

Stig Tøfting fortæller i en mere eller mindre rablende video, at han bestemt ikke frygter at skulle spille velgørenhedsbold mod hverken Le Mans-legenden Tom Kristensen eller sangeren Joey Moe.

Ved arrangementet, der afholdes for at skaffe penge til blandt andet stivkrampevacciner til udsatte børn, dyster en række kendishold mod hinanden i kampe af 15 minutters varighed.

Stig Tøfting snører støvlerne på lørdag. Foto: Ernst van Norde
Stig Tøfting snører støvlerne på lørdag. Foto: Ernst van Norde

Stig fra Aarhus!
Blandt holdene er et såkaldt musikerlandshold, der tæller blandt andre popsangerne Joey Moe og Xander, men dem frygter den tidligere AGF'er og landholdsspiller bestemt ikke.

- For første gang spilles UNICEF Cup i Aarhus. Og nu skal jeg fortælle jer en ting. Jeg er Stig fra Aarhus. Her er det mig, der bestemmer. Og ved I hvad. Der er ikke plads til sådan nogle letbenede balletdansere som Joey Moe og Xander. Her går vi altså til den. Her kommer man i klemme, lyder det fra den skaldede plæneklipper, der tilføjer, at han allerede har planlagt at give komikerlandsholdet en omgang Tøfting-massage.

- I tror kraftedeme, I er så pisse sjove, men hvordan tror I, det er, når jeg lige har haft fat i jer. Knopper er stemplet hele vejen oppe fra knæet og ned til anklerne. Tror I så, I synes, det er sjovt?

Robbie Williams
Et lignende arrangement findes i England under navnet Soccer Aid, hvor stjerner som Robbie Williams og Usain Bolt årligt fylder Chelseas hjemmebane Stamford Bridge og spiller imod hinanden for at samle ind til nødstedte børn verden over.

UNICEF Cup blev afholdt første gang i Danmark i 2013.

Ceres Park åbner dørene 14.00, og første kamp spilles 14.30. Der er præmieoverrækkelse 17.30.

Entrebilletten koster 50 kroner, som går ubeskåret til UNICEFS arbejde. Der er gratis adgang for børn under 12.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere