Tørlagt Thomas Bo Larsen: Grænseoverskridende!

Skuespilleren Thomas Bo Larsen lagde alkoholen på hylden for en årrække siden, og det fortryder han ikke

Thomas Bo Larsen har været ædru i syv år. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Thomas Bo Larsen har været ædru i syv år. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I syv år har Thomas Bo Larsen ikke rørt en dråbe alkohol, men lige nu kan man se ham slingre rundt i en ordentlig brandert på det store lærred i Thomas Vinterbergs drama 'Druk'.

Her spiller han rollen som gymnasielæreren Tommy, der sammen med tre kolleger sætter sig for at teste, om det er sandt, at mennesket er født med en halv promille for lidt.

Thomas Bo Larsen med sin forlovede, Kirsten, som han har været sammen med i over et år. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Thomas Bo Larsen skal giftes

Og det var noget af en opgave for Thomas Bo Larsen.

- Det var lidt grænseoverskridende at spille hammerstiv. Men for mig, der ikke drikker mere, var det også meget bevidsthedsudvidende, fordi det er et sted, jeg ikke skal hen igen, og det var dejligt at mærke, siger Thomas Bo Larsen.

Selv om nogle af skuespillerne under prøverne fik sig en lille gewesen, var det på ingen måde noget, der fristede Thomas Bo Larsen.

- Der er overhovedet ikke noget, der trækker i mig. Næh, man bliver først ædru, når man har ramt bunden, siger han.

Fra venstre ses Thomas Bo Larsen med Mads Mikkelsen, instruktør Thomas Vinterberg, Lars Ranthe og Magnus Millang. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Fra venstre ses Thomas Bo Larsen med Mads Mikkelsen, instruktør Thomas Vinterberg, Lars Ranthe og Magnus Millang. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ikke uvant
Thomas Bo Larsens oplevelser som tørlagt - og de timer, han har brugt i fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA, red.) - har Thomas Vinterberg taget med i manuskriptarbejdet på filmen.

Skuespilleren med sin kone Hanne Jacobsen til gallapremiere på 'Druk' i Imperial i København. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Mads Mikkelsen: Alt er væk

Først var 'Druk' nemlig en hyldest til alkohol, men gennem samtalerne med Thomas Bo Larsen, kunne den prisbelønnede instruktør mærke, at der også var en slagside, som han var nødt til at beskrive.

Det er ikke uvant for Thomas Bo Larsen at være med inden over manuskriptarbejdet, når han har spillet med i film af Thomas Vinterberg - som for eksempel 'Jagten' og Festen'.

- Men med denne her film har det været lidt specielt, for jeg har været ædru i syv år, men jeg har jo drukket for meget tidligere. Så jeg har fortalt ham om mine oplevelser i AA, forklarer Thomas Bo Larsen.

Mads Mikkelsen leverer som altid en overbevisende præstation som gymnasielæreren Marin i 'Druk'. Foto: Zentropa/Nordisk Film Filmanmeldelser Fordrukken fuser

Han er glad for, at hans perspektiv er kommet med i filmen.

- Det er jo sådan med alkohol, at det kan være fantastisk, men det kan også slå en ihjel, siger han.

- Men jeg er glad for, at filmen ikke tager stilling. Det er ikke en AA-film eller en løftet pegefinger, men det er heller ikke 'Tømmermænd i Vegas', hvor de bare fjoller rundt, forklarer skuespilleren.

'Druk' kan ses i biografen netop nu.