Topmodel om tv-job: - Jeg bliver pissenervøs

Selvom Cecilie Haugaard har fået rosende ord med på vejen, er hun stadig nervøs for live-udgaven af talentprogrammet 'Danmark har talent'

Cecilie Haugaard fortæller her om sit medlemskab i Røde Kors’ Klub 10, hvor hun sammen med en række andre kendte danskere skal samle penge ind til folk i nød. Video: Ritzau

Hun er vant til at posere helt perfekt på forside af blade og i reklamer, men nu står den smukke topmodel Cecilie Haugaard over for en ny udfordring.

Den 28-årige influencer skal nemlig være vært for programmet 'Danmark har talent', og hun har allerede nu prøvet kræfter med at stå med mikrofonen i hånden.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet ved dette års Klub 10-arrangement, der afholdes af Røde Kors.

- Nu er vi færdige med at optage til auditions, og det er gået rigtig godt. Det har været vildt sjovt, og jeg har egentlig ikke været nervøs, men de kan jo selvfølgelig også klippe i det, fortæller hun.

Cecilie Haugaard, der netop er blevet gift med popstjernen Christopher, har kun positive vendinger om showet.

- De har virkelig taget sig godt af os, og hele holdet er faktisk bare rigtig søde, så det har været nemt. Vi har også lavet rigtig meget sammen og har været ude og spise en masse sammen.

Klub 10-arrangementet afholdes hvert år på Roskilde Festival, hvor en gruppe kendte danskere fra kultur- og erhvervslivet bliver optaget i den eksklusive klub, der har til formål at skaffe så mange midler som muligt, der kan hjælpe Røde Kors i de kommende 12 måneder. Foto: Jakob Boserup
Klub 10-arrangementet afholdes hvert år på Roskilde Festival, hvor en gruppe kendte danskere fra kultur- og erhvervslivet bliver optaget i den eksklusive klub, der har til formål at skaffe så mange midler som muligt, der kan hjælpe Røde Kors i de kommende 12 måneder. Foto: Jakob Boserup

Det nybagte ægtepar fik i den grad snavet igennem på bryllupsdagen. Foto: Mogens Flindt flash - 1. jun. 2019 - kl. 21:51 Christopher fik modellen: Hede snav på bagsædet

Selvtilliden varer ikke ved
Lige nu er modellen derfor fuld af selvtillid, men det kan godt være, at det ikke varer ved.

- Det er ikke skræmmende lige nu, men når vi begynder at gå live, så skal jeg nok nå at blive pissenervøs.

Men indtil videre har meldingerne dog været gode.

- Jeg ved ikke, om de lyver, men de siger, at vi gør det godt, fortæller hun med et grin.

Cecilie Haugaard er næsten lige kommet tilbage fra sin bryllupsrejse med sin mand Christopher. De to var på Mykonos, som de klart vil anbefale.

- Vi fik ti dage, og det var virkelig dejligt, det er klart et sted, jeg vil anbefale, lyder det.

Parret blev gift ved et stort bryllup tidligere på sommeren.

Se også: Hitsanger afsat

Skærm

Mest læste i flash!