Træffer stor beslutning: Mascha Vang flytter

Efter mindre end et år sammen har Mascha Vang købt hus med sin nye kæreste

Mascha Vang viste kæreste Troels Krohn Deli frem på den røde løber til Zulu Comedy Awards 2018. Foto: Mogens Flindt.
Mascha Vang viste kæreste Troels Krohn Deli frem på den røde løber til Zulu Comedy Awards 2018. Foto: Mogens Flindt.

Nu er der ingen vej tilbage for 39-årige Mascha Vang. Hun har netop købt et hus i Kolding sammen med sin kæreste, jagerpiloten Troels Krohn Dehli.

Det afslører hun på sin blog.

For kun en uge siden kunne Mascha Vang ellers fortælle til Ekstra Bladet, at hun overvejede at købe et hus med Troels, men nu har parret altså skrevet under på en købsaftale.

- Jeg har jo gået og tumlet meget med det her 'projekt flyt til Kolding'. Vi arbejder på det, og det kommer til at ske, sagde Mascha Vang, der havde sin kæreste Troels med under armen på den røde løber.

Parret gjorde deres forhold officielt i foråret, men de blev kun til en nogle måneders intenst pendleri mellem Kolding og Dragør på Amager, for nu flytter de sammen.

Mascha Vang har en 6 årig datter, Hollie Nolia, med racerkøreren Nicolas Kiesa. Hun understreger, at han altid er velkommen i hendes nye hus i Kolding.

Troels Krohn Dehli har to børn fra et tidligere forhold.

Her ses Mascha Vang med sin kæreste Troels. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 3. sep. 2018 - kl. 07:03 Efter få måneder sammen: Mascha og kæresten tager stor beslutning

Et andet hus
Parret havde oprindeligt udset sig et andet hus, men i sidste øjeblik skiftede de mening og valgte det hus, som de fra 1. december kan kalde for deres fælles hjem.

Hverken Mascha Vang eller Troels Krohn Dehli har sat deres huse i henholdsvis Dragør og Kolding til salg endnu, da de ville være sikre på, at de havde en ny fælles bolig først.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mascha Vang viste for første gang Troels frem, da de var på den røde løber til Danish Beauty Awards i april måned. Foto: Mogens Flindt
Mascha Vang viste for første gang Troels frem, da de var på den røde løber til Danish Beauty Awards i april måned. Foto: Mogens Flindt

Mascha Vang beskriver selv huset som Villa Villekulla fra historierne om Pippi Langstrømpe. Hun beskriver den nye bolig som afslappet, men også pompøs.

'Der er to bette spir på huset (og det er ikke uden betydning), et gigantisk magnoliatræ (er dét lige et tegn eller hvad?) der kan hænge en gynge i, eventyrlig 'Alice in Wonderland' adgang gennem stor hæk til ekstra have, adgang til å med mulighed for lille jolle og flere skønne hyggekroge i haven. I alt 316 kvm, og en grund med dejlig have på knap 1600. Og nå ja, en udestue til klokken 17 drinken, naturligvis', skriver Mascha Vang om det nye hus i Kolding.

Afskriver ikke København
Men pendleriet er ikke ovre for Mascha Vang, selvom hun flytter til Kolding og sammen med Troels Krohn Dehli, det oplyser hun på bloggen.

'Jeg vil stadig tage meget til København, det er jo her jeg har min omgangskreds, venner og mest af mit arbejde, så jeg kommer til at pendle en del. Men vigtigst af alt, så falder jeg hver aften i søvn ved siden af ham der finder mit hyænegrin charmerende, hopper nøgen på trampolin i regnvejr sammen med mig, og gerne gør sig selv til grin for det perfekte blogbillede. Det er den slags kærlighed der får mig til at flytte til Jylland, in a heartbeat', skriver bloggeren.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Mascha Vang om huskøbet.

Se også: Forelsket Mascha Vang på den røde løber: Her er min nye kæreste

Se klippet nedenunder, hvor Mascha og kæresten fortæller om deres forhold