- Træk vejret!

Mathias Hjort er en af de realitystjerner, der er havnet i modvind, efter at have reklameret for et nyt tandblegningsmiddel

For et par uger siden rullede DR-programmet 'Kontant' over skærmen med en afsløring om tandblegningsmidlet Smilebright.

I programmet kunne DR afsløre, at tandblegningsmidlet indeholdt 75 gange så meget brintoverilte, end hvad der var tilladt, og at produktet dermed er meget skadeligt for både tænder og tandkød. En væsentlig detalje, som SmileBright vel at mærke ikke har informeret forbrugerne om.

Afsløringen fik flere kendte danskere og influencere til at gå til tasterne på de sociale medier, hvor de undskyldte for, at de havde reklameret for produktet. Heriblandt realitystjernen Geggo og influenceren Annemette Voss.

Kun få dage efter skandalesagen begyndte flere realitystjerner dog at reklamere for et lignende tandblegningsprodukt ved navn Belissa Whitening, som ligesom SmileBright er en skinne med blåt lys og gele, der sættes på tænderne for at udføre en blegning. Blandt de realitystjerner, der reklamerede for produktet, var blandt an dre Lenny Pihl, Mathias Hjort og Trine Skjollander, der alle tidligere har deltaget i 'Paradise Hotel'.

Se også: Hård kritik af 'Bryggen'-stjerner: Helt ude i hampen

De er siden blevet bombarderet med kritiske kommentarer fra nær og fjern over, at de reklamerer for et produkt, der minder om SmileBright.

Det vides endnu ikke, hvad Belissa Whitening præcist indeholder, men ifølge den svenske ingrediensliste indeholder produktet et blegemiddel, der overholder den gældende EU-lovgivning.

'Jeg ved godt, at der lige har været kæmpe kaos omkring SmileBright, men det her hedder Belissas Whitening, så slå lige koldt vand i blodet. Jeg har prøvet en del forskellige tandblegningsmidler, men jeg er altid vendt tilbage til dette produkt. Jeg synes Belissas er nemt at anvende, og man kan se resultater med det samme. Jeg er ked af, hvis alle folk føler sig trådt over tæerne, men I må seriøst også lige trække vejret. DET PRODUKT ER IKKE SMILEBRIGHT, og det må alle jer forstå, som sviner mig til i denne her tråd!!! Prøv at læs det her højt og se, om I kan høre forskellen.. Smilebright og så Belissaswhitening!!! Kan I høre forskellen? God dag derude', skrev Lenny i kommentarfeltet på sin Instagram-reklame, efter han havde modtaget en lang række kritiske kommentarer.

'Jeg vil bare sige, at vi har brugt det her, og det er ikke det omtalte, som der er i medierne. Det er SmileBright, det er ikke det her, og vi har ikke haft noget med noget, der sidder i tandkødet eller smerter', sagde Mathias Hjort på sin Instagram i kølvandet på kritikken.

Mathias Hjort deltog i 'Paradise Hotel' i 2018. Foto: Janus Nielsen
Mathias Hjort deltog i 'Paradise Hotel' i 2018. Foto: Janus Nielsen

Jeg er ikke skurk
Da Ekstra Bladet mødte Mathias Hjort fredag i forbindelse med Reality Fodbold i Frederiksberg Hallerne satte han et par ord på, hvordan det har været at blive lagt for had på grund af en reklame.

- Det, man er nødt til at tænke på, er, at hvis man laver en aftale med et firma om at lave en reklame, så kan der gå lang tid, før det kommer ud, at man skal lave reklamen. Vi fik vores for tre måneder siden. Vi prøver det og finder ud af, at det har givet os resultater. Vi finder så ud af, at det her produkt ikke er helt lovligt. Eller vores er ikke dokumenteret, men SmileBright er dokumenteret, at det ikke er lovligt. Alle dem, der har reklameret for det, går jo så ud og siger undskyld, siger han til Ekstra Bladet.

Se også: Favoritten smidt ud af Paradise: Derfor gik jeg amok

Skandalesagen med SmileBright har dog ikke skræmt Mathias Hjort for at bruge produktet fra Belissa Whitening.

- Jeg bruger det stadig, men man skal passe på, hvad man siger, så folk ikke går amok. Dem, der har reklameret for SmileBright, kommer efter os nu, selvom det er den samme kampagne. Når vi kigger på, hvor mange salg, vi har lavet, så er det nul. Så hvem er skurkene? Dem, der har solgt det til flere hundrede, eller os, der íkke har solgt noget. Det har været dårlig forretning for dem. Jeg er ikke dum, understreger han.

En af dem, der har været efter de kendte, der har reklameret for Belissa Whitening, er realitystjernen Geggo, der selv reklamerede for SmileBright, men senere trak sin reklame tilbage.

Se også: Hård kritik af 'Bryggen'-stjerner: Helt ude i hampen

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere