Trist Erik Brandt om vennen Roger Moore: Han kom i mit hjem

Modemanden er trist over James Bond-skuespillerens død

Se Roger Moores liv i billeder her. Video: AP

Sir Roger Moores eget liv mindede på mange punkter meget om hans ikoniske filmkarakter James Bond.

Også han levede et liv på de bonede gulve omgivet af smukke kvinder og kendte og kongelige.

Efter giftermålet med den svensk-danske jetsetter Kiki Tholstrup i 2002, der har boet en stor del af sit liv i Danmark, blev han en del af det danske overklasse og kom også tæt på Kongefamilien.

Parret var med, da prins Felix blev døbt i 2002, da kronprins Frederik fik sin Mary i 2004, og senest da prins Joakim sagde ja til prinsesse Marie i Mølgeltønder i 2008.

Moore og Tholstrup til bryllup i Vor Frue Kirke i 2004. Foto: All Over
Moore og Tholstrup til bryllup i Vor Frue Kirke i 2004. Foto: All Over
 

Roger Moore og Kiki Tholstrup i Møgeltønder i forbindelse med prins Joachims bryllup i 2008. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
Roger Moore og Kiki Tholstrup i Møgeltønder i forbindelse med prins Joachims bryllup i 2008. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
 

En af de gode bekendte var modemanden Erik Brandt, der lige har hørt om Moores død, da Ekstra Bladet ringer.

- Ja, jeg har lige set det hos jer. Det er meget trist. Jeg kender ham fra gamle dage, han var en vidunderlig mand, lyder det fra Erik Brandt, der sammen med sin nu afdøde hustru, Margit, var venner med alle, der var værd at kende både herhjemme og i udlandet i 70'erne og 80'erne.

- Han har også været i mit hjem, tilføjer han.

- Vi mødte ham i Sydfrankrig hos Ole Tholstrup, og bagefter giftede han sig med Tholstrups kone, lyder det med et grin fra Brandt.

Ifølge Brandt boede Kiki Tholstrup tæt på ham og Margit i Vedbæk med hendes første mand, forretningsmanden Hans Christian Knudsen, der er far til hendes to børn, Christina og Hans Christian.

Roger Moore sammen med kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i 2005 i forbindelse med H.C. Andersen året. Foto: All Over
Roger Moore sammen med kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i 2005 i forbindelse med H.C. Andersen året. Foto: All Over
 

Men han begik selvmord, da børnene var små, og Kiki giftede sig i stedet med mangemillionæren Ole Tholstrup.

Han døde af et hjertetilfælde, da han var 61 år i 1991.

Han understreger, at han ikke var meget tæt på den tidligere James Bond-stjerne, men at de stødte på hinanden af og til.

- Jeg så ham sidst for tre år siden i London, mener jeg. Men jeg har også mødt ham sammen med Kongehuset, tilføjer Brandt.

Roger Moore og Kiki Tholstrup var også venner med Albert af Monaco og deltog i hans bryllup i 2011. Foto: All Over
Roger Moore og Kiki Tholstrup var også venner med Albert af Monaco og deltog i hans bryllup i 2011. Foto: All Over