Trist Robert fra sygesengen: Min søn blev bange for mig

Skuespilleren havde onsdag besøg på Rigshospitalet af sin lille søn, og det gik ikke helt, som Robert Hansen havde håbet

Robert Hansens søn blev bange, da han så sin far ligge sådan. (Privatfoto)
Robert Hansens søn blev bange, da han så sin far ligge sådan. (Privatfoto)

Humørbomben Robert Hansen har svært ved at holde humøret højt på sygehuset, hvor han har været indlagt siden tirsdag i sidste uge.

Her blev den 35-årige skuespiller akut indlagt, efter han fik et ildebefindende i pausen under 'Dirty Dancing'-forestillingen i Tivoli. Men situationen var langt mere alvorlig end både Robert Hansen og nogen andre havde drømt om.

Det, han troede var en halsbetændelse, viste sig at være en flænge i hovedpulsåren. En livsfarlig tilstand, der krævede en otte timer lang operation på Rigshospitalet.

Se også: Robert Hansen: Jeg blev opereret i hjertet

Robert Hansens første melding fra sygesengen kom søndag. Her udtrykte han stor taknemmelighed over al den støtte og hjælp, han havde fået – og også over overhovedet at være i live.

Men de positive tanker blev onsdag afløst af mismod og dårligt humør, efter Robert Hansen havde haft besøg af sin lille søn Herman.

Robert Hansen var angiveligt i livsfare, da han tirsdag aften fik et ildebefindende og efterfølgende blev opereret på Rigshospitalet for en flænge i hovedpulsåren.(Foto: Mogens Flindt) Danske kendte - 15. apr. 2015 - kl. 20:12 Robert Hansen var i livsfare

Skuespilleren er efter den opfattende operation plastret til med overvågningsudstyr og har et meget tydeligt stort ar på brystkassen. Og det brød Herman sig ikke om at se.

’Sorry mit dårlige humør men min søn har lige været her og han blev sgu lidt bange for sin far...:((( Som iøvrigt heller ikke kan løfte ham op mere... Der må snart komme noget positivt på banen.. Øv jeg har det elendigt’, skrev Robert Hansen onsdag aften på Instagram.

Helt humorforladt er den sygemeldte skuespiller dog ikke.

’Sikke en fest her på Riget..:)) Måske skulle jeg lige sprøjte lidt hårlak i øjnene på mig selv for at toppe den ellers så fede stemning..’, skriver han også.

Se også: Robert Hansen færdig i 'Dirty Dancing'

Robert Hansens alvorlige situation betyder, at han ikke kommer tilbage til 'Dirty Dancing'. Hans 'understudy’,Sigurd Le Dous, har overtaget rollen permanent.